AgroMarkets: Foder efter høst 2024 tegner til at blive billigere
- Udsigten for det kommende foderår er meget optimal set med købers øjne, lyder det fra handelsrådgivningsfirma.

Arkivfoto
- De faldende priser på foder, som vi har gået og ventet på, ser ud til at blive til virkelighed i de kommende måneder, vurderer AgroMarkets i en analyse på sin hjemmeside.
- Udsigten for det kommende foderår er meget optimal set med købers øjne. Når vi tager priser hjem på den resterende del af høst 2023 og sammenligner med de nyeste priser, vi har modtaget for foderkøb på høst 2024, så falder prisen, skriver handelsrådgivningsfirmaet, og fortsætter:
- Specielt terminen fra høst og frem til nytår falder mest. Her falder nemlig både prisen på korn, som foderstofferne indregner, ligesom sojaen er billig på denne termin.
AgroMarkets er endnu ikke færdige med at afdække høst 2023, fordi handelsrådgivningsfirmaet venter på faldende priser.
- Grunden til, at vi så ikke dækker af til de lavere priser nu, er, at vi forventer yderligere potentiale i faldende retning, lyder det.