Priserne på smågriser stiger i uge 8 endnu engang. Det Danish Crown-ejede transportørselskab SPF-Danmark hæver sin notering for en PRRS-negativ 30-kg smågris med 15 kroner, fra 620 til 635 kroner.

Konkurrenten, det privatejede Porc-Ex, lægger yderligere afstand og hæver sin notering for en PRRS-negativ 30-kg smågris med 30 kroner, fra 680 til 710 kroner.

Også den tyske VEZG-smågrisenotering stiger, skriver Danske Svineproducenter. Konkret stiger noteringen med 3 euro (22,4 kroner) til nioveauet 81, 5 euro (607,6 kroner). VEZG-smågrisenoteringen for 8-kg grise stiger med 2 euro (14,9 kroner) til niveauet 52,6 euro (392,1 kroner). Det sker i kølvandet på, at den tyske notering steg med 5 cent (37 øre) onsdag.

»Udbuddet på smågrisemarkedet er p.t. ikke tilstrækkeligt til at dække slagtesvineproducenternes gode efterspørgsel. Nogle slagtesvineproducenter er nødt til at vente på nye smågrise, da der næsten ikke findes frie smågrisepartier på markedet for tiden«, skriver Danske Svineproducenter.

I Holland steg smågrisenoteringerne med 2,50 – 3,50 euro (cirka 19-26 kroner) i denne uge, mens spanske smågrisepriser igen stod stille.

Finans