Holder fast i kreaturnotering

Efter et stort hop i sidste uge fastholder Danish Crown Beef i denne uge kreaturnoteringen.

Kreaturnoteringen er uændret, meddeler Danish Crown Beef.

Kreaturnoteringen er uændret, meddeler Danish Crown Beef fredag eftermiddag.

- Det europæiske marked for okse- og kalvekød er på vej tilbage til hverdagen efter ferien, hvilket har givet hjemmemarkedet et skub fremad, men den nye, ubekendte faktor er et tysk marked, hvor mængden af dyr til slagtning er meget lav.

- Vi har en situation i Tyskland, hvor andelen af dyr til slagtning ligger på et absolut minimum, og det gør, at markedet kommer ud af balance, fordi indkøbspriserne bliver kunstigt høje i forhold til den hjembragte pris i markedet. Det er for tidligt at sige, om det er en generel tendens eller et resultat af, at alle lige nu kører høst, men det skaber en ny situation i markedet, siger Henning Sønnichsen, der er salgsdirektør i Danish Crown Beef i en kommentar til markedssituationen.

OK situation

På det danske marked er der kommet mere gang i salget efter afviklingen af de sidste ferieuger, og salget til Sydeuropa fortsætter på et pænt niveau til Spanien og Italien, mens Grækenland er blevet mere afdæmpet.

- Vi kommer fra en periode med få slagtninger, så vi er i gang med at finde hverdagen igen. Vi kigger ind i nogle måneder med pænt kampagnetryk på især Dansk Kalv, og samtidig har vi et foodservice-segment, som begynder at røre på sig, så alt i alt er vi i en ok situation her og nu, siger Henning Sønnichsen.          

Se noteringerne på koncernens hjemmeside og i Effektivt Landbrug. 

Læs også