USA er verdens tredjestørste eksportør og forbruger af grisekød

Grisekød er en favoritspise blandt amerikanere, og USA eksporterer også en stor mængde grisekød, hvilket gør industrien til en vigtig del af landets økonomi, skriver Tican, som har oplysningerne fra Pig Progress. I løbet af de sidste årtier har forbruget ligget stabilt omkring 31 kg./person pr. år i USA.

Ifølge USDA har den amerikanske griseindustri gennemgået betydelige strukturelle ændringer i løbet af de sidste 40 år. Siden 1990 er bedrifter med grise faldet mere end 70 pct., og tilsvarende er bedrifterne blevet større.

USA blev nettoeksportør af grisekød i 1995. Siden 1989 er eksporten af ​​amerikansk grisekød steget med 1.550 procent i værdi og næsten 1.300 procent i volumen. Tidligere har USA været både verdens største og næststørste eksportør af grisekød, men har i nogen tid haft tredjepladsen efter Brasilien og EU. 

Læs også