Markedsnoter: Dæmpede reaktioner på markedet

Afgrødemarkedet reagerede yderst afdæmpet på tirsdagens Wasde-rapport, der var uden de helt store overraskelser, skriver Jyske Bank i en afgrødekommentar.

- De globale hvedelagre blev løftet til en ny rekord, mens den amerikanske hvede udviste lidt positivitet på en opjustering af eksporten og deraf følgende lavere lagre.

- Efterreaktionerne er at der stadig kigges efter en nedjustering af den amerikanske majsproduktion, men at høstudfordringerne ikke nåede at bliver indlemmet i denne måneds rapport, da der fortsat hersker usikkerhed omkring, hvor meget der kan nås at få i hus, lyder det fra banken.

Egypten købte stort parti hvede i tæt løb

Den franske møllehvede viste sig igen tirsdag konkurrencedygtig på det globale eksportmarked, kan man læse i Jyske Banks kommentar.

- De europæiske hvedepriser er stagneret mens Sortehavshveden har fundet fornyet støtte og meldes på det højeste prisniveau for sæsonen. Egypten rapporterede at have købt 335.000 tons hvede, som blev et yderst tæt løb. Oprindelserne oplyses at være en blanding af både franske, russiske, ukrainske og rumænske varer.

Prisniveauet landede på det højeste denne sæson med 222,4$/ton FOB.

Forventning om stor opjustering på majs og soja blev ikke indfriet

Conab har offentliggjort nye estimater for den kommende brasilianske majs og sojahøst. Her blev majs- og sojaproduktionen hævet marginalt i forhold til sidste måned, mens markedet havde forventet en lidt større opjustering.

Sojabønneproduktionen lyder nu på 121 mio. tons og majsproduktionen 98,4 mio. tons, skriver Jyske Bank.

Stabilt salg af skinker i Europa

På det europæiske marked handles såvel ferske skinker som øvrige udskæringer stabilt og til uændret prisniveau i denne uge, rapporterer producentforeningen Danske Svineproducenter med Landbrug & Fødevarer som kilde.

Til det engelske baconmarked er der en fortsat stabil afsætning.

Til Kina er der en stabil afsætning, men efterspørgslen fra Kina er rolig i disse uger. Fra Japan rapporteres der om en stabil efterspørgsel.

 

 

Læs også