Markedet reagerer behersket på ugens Wasde-rapport (afgrødemængderapport fra det amerikanske landbrugsministerium, red.), selvom den indeholdt flere overraskelser. De stort set uændrede tal på palmeolie påvirker alle vegetabilske olier og betyder, at prisforventningerne til raps også falder. Det skriver AgroMarkets i en analyse.

- Justeringerne i Wasde-rapporten betød, at lagrene af rapsfrø steg globalt set. Nok kun en lille stigning, men idet man har fastholdt produtionen af palmeolie på et højt niveau, lægger det et pres på prisen. Handlerne havde også regnet med, at især Indonesien ville hæve forbruget af palmeolie, idet de har meldt ud, at de vil iblande en højere andel af palmeolie i deres diesel. Samme melding er kommet fra Argentina. Her er det sojaolie, de ønsker at bruge til biodieselen, men heller ikke her var der nævneværdige justeringer.

- Når der ikke kommer justeringer, selvom begge lande har meldt ud, at de ønsker at forbruge mere, så reagerer markedet med forsigtighed. Ud fra det man kan se, og idet man ikke kan se et større forbrug, så dæmpes prisforventningerne, skriver AgroMarkets.

Finans