Større hvedelagre globalt

Mens det går nedad for majsproduktionen, er der mere at komme efter, når man ser på de globale hvedelagre. For der er sket en lille opjustering i forhold til sidste måned, skriver Jyske Markets. Dermed er hvedeproduktionen på vej mod et rekordhøjt niveau.

- Den russiske produktion blev langt om længe opjusteret med 1,5 million tons til 74 milioner tons og nærmer sig konsensus i markedet. Også den ukrainske og europæiske produktion blev opjusteret med hhv. 0,3 og 1 million tons. 

Til gengæld er den kombinerede produktion i Argentina og Australien nedjusteret til henholdsvis 20 og 17,2 millioner tons. Det er en nedgang på 1,3 millioner tons.

- De globale hvedelagre estimeres fortsat at have kurs mod et rekordhøjt niveau på globalt plan med 288 millioner tons. Det bekræfter vores holdning om, at hveden har nået sin sæsonmæssige top, og at der skal en større vejrbegivenhed til henover vinteren/foråret for at sende hveden højere, skriver Jyske Markets.
 

Læs også