Maskiner A/S, der er servicepartner for Yanmars program af gravemaskiner, læssemaskiner og andre specialmaskiner, præsenterer en særlig udgave af Yanmar V100 på Maskiner under Broen.
V100-læssemaskinen, som udstilles på Maskiners stand, er udstyret med brede dæk for at reducere fladetrykket samt en specialfremstillet skovl.
Yanmar V100 byder på knækstyring for øget stabilitet, pendulophængt bagaksel for bedre førerkomfort, og en 73 hk Stage V Yanmar-motor, der reducerer både brændstofforbrug og emissioner. Maskinen er desuden brugervenlig med ergonomiske joysticks og et komfortabelt førerhus.