I Rødkærsbro er Grimme Skandinavien så småt ved at være på plads i nye rammer efter tilbygningen, som blev afsluttet først på året. Nye rammer giver nye muligheder, og det betyder, at Grimme har valgt at blive hjemme, når Agromek løber af stablen i næste uge.
- Vi var ved at drukne i udstillinger og fremvisninger, så det er en beslutning, der er taget over lang tid, siger Per Rasmussen, salgschef hos Grimme Skandinavien.