De blå New Holland-traktorer er på 11. år i træk Danmarks mest solgte traktormærke i en tæt slutspurt med traktorkollegaen Case IH, som placerer sig solidt på andenpladsen.
I traktorstatistikken for november måned lå New Holland nummer tre på listen over Danmarks mest solgte traktormærke, men med et traktorsalg i december måned på hele 123 enheder, overhalede New Holland både Case IH, der længe havde ligget nummer et på traktorstatistikken og John Deere, som lå nummer to med en supersprut og et samlet salg for hele 2020 på 339 traktorenheder over 40 hk, er New Holland igen for 11. år i træk Danmarks mest solgte traktormærke.
På andenpladsen kommer traktorkollegaen Case IH med 311, John Deere 255, Fendt 203, Massey-Ferguson 139, Valtra 122, Claas 100, Deutz-Fahr 32, Kubota 10, McCormick 7, Landini 2 og Same med én traktorenhed.
Det mest solgte traktormærket over 200 hk i 2020 er Case IH med 189 enheder og en markedsandel på næste 20 procent, efterfulgt af Fendt med 175, John Deere 174, New Holland 165, Massey-Ferguson 90, Claas 80, Valtra 57, Deutz-Fahr 15 og McCormick med tre traktorenheder.
Totalmarkedet er faldet med godt 12 procent
Totalmarkedet i 2020 var på 1.532 nyregistrerede traktor over 40 hk, mod det totalmarked for 2019, som var på 1.756 enheder, et fald på lidt over 12 procent.
Traktorsalget over 200 hk er til gengæld stigende med næste 4 procent fra 913 nyregistrerede traktor i 2019 til 948 enheder i 2020.
Case IH Puma 240 CVX er Danmarks bedst sælgende traktormodel med 81 enheder og en markedsandel på 5,3 procent sammenlignet med totalmarkedet på 1.532 enheder. New Holland T7.270 Auto Command med 65 enheder ligger nummer to på denne liste og Fendt 724 Vario med 62 er nummer tre.
Disse tre traktormodeller har en sammenlagt markedsandel på næste 14 procent af totalmarkedet og alle traktormodeller ligger i 250 hk-segmentet.
Hårdt arbejde
- Førstepladsen på traktorpodiet kommer ikke af sig selv. Det kræver hårdt arbejde, fokus på traktorer, der lever op til kundernes høje krav samt det, at man kan tilbyde en lang række serviceydelser, siger Thomas Pedersen, Marketing Manager for Danmark og Sverige, CNH Industrial Danmark A/S, i en kommentar til traktorstatistikken for 2020, og fortsætter:
- Blandt andet har vi haft succes med vores Telematic, som giver mulighed for at overføre og dele markdata. Og selvom coronasituationen i Danmark har ramt mange erhverv hårdt, er forsyningslinjerne og herunder dansk landbrug fortsat med at producere fødevare og det har gjort, at traktormarkedet ikke har været gået i stå, forklarer han.
- Vores mest solgte traktormodeller er New Holland T7.270 Auto Command og T7.315 Heavy Duty med 315 hk og Auto Command CVT-transmission, som har hjulpet os godt på vej til førstepladsen, slutter han.
Koncerntal
Koncerntallene for 2020 CNH (Case IH og New Holland) 650 traktorenheder, Agco-koncernen (Fendt, Massey Ferguson og Valtra) 464 traktorenheder og John Deere med 255 traktorenheder.
per@effektivtlandbrug.dk
Mobil 20 25 01 37