Simpel canadisk opfindelse til kornspild

Canadisk firma søger en importør eller forhandler til det danske marked af Bushel Plus-afgrødetesteren.

Det canadiske firma Bushel Plus har udviklet en simpel måde at overvåge spild under tærskning af forskellige afgrøder.

Det er firmaets ejer, Marcel Kringe, som er uddannet agronom, som har udviklet afgrødetesteren.

Et afgrødeaggregat og en dropbeholder fastgøres via magneter til mejetærskeren. Aggregatet kan monteres hvor som helst på mejetærskeren, men bagakslen er det normale sted at montere afgrødeaggregatet, men også på skærebordet kan Bushel Plus-aggregatet monteres.

Bushel Plus-aggregatet kan betjenes direkte fra kabinen på mejetærskeren. Et enkelt tryk på fjernbetjeningen udløser en rektangelplade, der falder ned og opsamler halmmaterialet, mens mejetærskeren høster. Det materiale bruges til afgrødetesten, og næste trin er at rense prøven med Bushel Plus Air Separator.

En blæser sørger for at adskille halmen i beholderen fra kernerne, og derefter hældes afgrøden tilbage i beholderen. Herefter indtastes afgrødetypen, og resultatet kan aflæses direkte på den medfølgende app, der er en del af Bushel Plus-pakken.

Det canadiske firma søger efter en importør eller forhandler til det danske marked af Bushel Plus-afgrødetesteren.

pj

Læs også