Fortsat stigning i traktorsalget

John Deere har sat sig solidt på førstepladsen over solgte traktorer i år, hvor der i de tre første måneder er der solgt 14 procent flere traktorer i forhold til første kvartal 2020.

Der er fortsat fremgang i traktorsalget, og statistikken for det første kvartal i år  viser, at John Deere suverænt er den mest solgte traktor i Danmark med hele 110 enheder og en markedsandel på næsten 24 procent – altså næsten hver fjerde traktor.

Det er stadig Case IH Puma 240 CVX, som er Danmarks mest solgte traktormodel med 22 enheder, men John Deere indtager både anden- og tredjepladsen i denne statistik med traktormodellerne 6250R og 8R-370 med henholdsvis 19 og 18 solgte enheder. Længere nede på modellisten kommer Fendt 724 Vario og New Holland T7.270 Autocommand, begge med hver 17 enheder, John Deere 6215R med 13 og Fendt 942 Vario med 11.

Der er i alt nyregistreret 193 traktorer i marts – mod 176 sidste år. En stigning på ni procent. John Deere solgte 43 traktorenheder, New Holland 34, Case IH 31, Valtra 26, Fendt 21, Claas 19, Massey-Ferguson 12, Deutz-Fahr 4 og Arbos og JCB med hver én.

I alt blev der solgt 460 traktorer i første kvartal mod 403 i samme periode sidste år. New Holland tager andenpladsen på kvartalsstatistikken med 70 enheder, Case IH har 68, Fendt har 61, Massey-Ferguson har 50, Valtra har 45, Claas har 38, Deutz-Fahr har 11, Arbos har 3, mens JCB, Kubota, McCormick og Zetor har hver én.

Koncerntallene for første kvartal viser, at Agco-koncernen (Fendt, Massey Ferguson og Valtra) har solgt 156 traktorer, CNH-koncernen (Case IH og New Holland) har 138 enheder og John Deere har 110 traktorer.

 

Læs også

Traktorsalget er status quo
Ny Scantruck-forhandler på Grønland udvider
Nyt dækforsøg skal kortlægge effekten af VF-dæk
Valtra vinder iF Design Award
Maskinhandler planlægger massive investeringer
Pronar på plads i Danmark