Traktorsalget er status quo

Der er byttet rundt på traktormærkerne for traktorsalget i april måned. Case IH indtager førstepladsen foran sidste måneds vinder John Deere med 25 solgte enheder, som svarer til 23 procent af totalmarkedet.

Der er ingen tvivl om, at John Deere fortsat er den mest foretrukne traktor i Danmark, når der skal investeres i nyt traktormaskineri. John Deere har øget markedsandelen fra godt 16 procent sidste år til næsten 23 procent i år. 130 John Deere-traktorer er solgt på de første fire måneder mod 85 sidste år.

Der er status quo for traktorsalget i april måned. 109 traktorenheder blev der solgt mod det samme antal sidste år, men pladserne er bytte rundt.

Case IH tager førstepladsen med 25 enheder, som svarer til en markedsandel på næsten 23 procent. John Deere rykker ned på andenpladsen i forhold til marts måned med 20 traktorenheder og New Holland på tredjepladsen med 17 enheder.

Fendt og Valtra har solgt hver 13, Massey-Ferguson 10, Claas 5, Deutz-Fahr 2, Arbos 2 og Same én.

Fortsat stigende traktorsalg

For de første fire måneder er der solgt 569 traktorer mod 512 i samme periode sidste år. Det er en fremgang på lidt over 11 procent. Førstepladsen går til John Deere med 130 traktorenheder, Case IH på andenpladsen med 93 og New Holland på tredjepladsen med 87.

På de efterfølgende pladser kommer Fendt med 74, Massey-Ferguson 60, Valtra 58, Claas 43, Deutz-Fahr 14, Arbos 5 og JCB, Kubota, McCormick, Same og Zetor med hver én.

Flere traktorer over 200 hk

Ser vi på traktorsalget i 200 hk-segmentet og derover er salget steget med 12,3 procent fra 333 traktorer i 2020 til 374 i år. Her indtager John Deere også førstepladsen med 102 og en markedsandel på over 27 procent. Fendt har solgt 65, Case IH 53, Massey-Ferguson 49, New Holland 44, Claas 34, Valtra 18, Deutz-Fahr 8 og JCB én traktorenhed.

Det er stadig Case IH Puma 240 CVX, som er Danmarks mest solgte traktormodel med 29 enheder.

Koncerntallene for de første fire måneder viser, at Agco-koncernen (Fendt, Massey-Ferguson og Valtra) har solgt 192 traktorer, CNH-koncernen (Case IH og New Holland) har 180 enheder og John Deere med hele 130 traktorer.

Læs også

Ny Scantruck-forhandler på Grønland udvider
Nyt dækforsøg skal kortlægge effekten af VF-dæk
Valtra vinder iF Design Award
Maskinhandler planlægger massive investeringer
Pronar på plads i Danmark