Midtfjord Agro bevæger sig mod øst

Maskinforhandleren Midtfjord Agro, Løgstør, har slået sig ned i Randers med en ny afdeling. Afdelingen, som primært skal stå for salg, service og reservedele, har ansat fire kendte ansigter i branchen. Samtidig har virksomheden overtaget forhandlingen af Deutz Fahr og Kuhn fra deres nye nabo.

Det bliver også de grønne og røde farver, som kommer til at udgøre en stor del af maskinerne i de nye lokaler i Randers. Midtfjord Agro starter deres afdeling nummer to og får samtidig øget deres forhandler område til også at gælde Østhimmerland, Randers og Djursland med Kuhn og Deutz Fahr. Arkivfotos: Christian Carus - For os passer det bare rigtig godt med Randers. Vi har kunder i området og kommer nu endnu tættere på dem. Samtidig har de fire nye folk, vi har ansat, være i branchen i flere år og kender både området, kunderne og maskinerne, siger en tilfreds indehaver Casper Larsen, som har åbnet en afdeling af Midtfjord Agro i Randers.

Midtfjord Agro har pr. 1. juni lejet 700 kvadratmeter bygninger i Randers og overtaget forhandlingen af Deutz Fahr og Kuhn efter HCP Maskincenter, som er beliggende få hundrede meter længere nede af Bronzevej i Randers.

Midtfjord Agro huserer primært i Nordjylland og Midtjylland.

- For os passer det bare rigtig godt med Randers. Vi har kunder i området og kommer nu endnu tættere på dem. Samtidig har de fire nye folk, vi har ansat, været i branchen i flere år og kender både området, kunderne og maskinerne, siger en tilfreds Casper Larsen, som siden 2017 har stået i spidsen for Midtfjord Agro.

At det lige er blevet Randers, der blev Midtfjord Agros anden afdeling, er lidt tilfældigt, men det var i høj grad for at komme tættere på kunderne i Østhimmerland, Randers og på Djursland. Og at forhandlingen af Kuhn og Deutz Fahr blev udvidet, passer maskinforhandleren ganske godt.

- Hverken Kuhn eller Deutz er nye for os, vi har blot fået et større område og har nu mulighed for en større volumen, siger Casper Larsen, som inden han overtog Midtfjord Argo havde været både sælger og landbrugsmaskinmekaniker i virksomheden.

Fire kendte folk er ansat

Midtfjord Agro har ansat fire nye folk, som bliver tilknyttet Randers-afdelingen. På salgssiden er det John Pedersen, som kommer fra HCP Maskincenter og på lageret Axel Munkholm, som også kommer fra HCP, hvor han har haft en værkfører- lagerstilling.

- Så har vi ansat to montører, John Jønsson, som har mange års erfaring i Deutz og Leif Møller. De kender området og kunderne og skal primært ordne alt direkte i marken, men kan bruge værkstedet i Randers, hvis det er nødvendigt eller ved større ting, selvfølgelig det i Løgstør, forklarer Casper Larsen.

I øjenhøjde med kunderne

Han er mere end klar til at møde både nuværende og nye kunder og det samme er det nye firkløver.

- Vi skal være i øjenhøjde med kunderne, lave et fornuftigt salgsarbejde og vise, at vi kan det med service, siger Casper Larsen, som råder over 2.800 kvadratmeter i Løgstør.

Både nuværende og nye kunder kan se frem til en græs-dag i Østhimmerland og en på Djursland, hvor der foruden at se græsmaskiner i aktion, også bliver mulighed for at komme og hilse på, og se det nye Randers-team.

- Det bliver højst sandsynligt i løbet af juni, siger Casper Larsen.

Midtfjord Agro forhandler, foruden Kuhn og Deutz Fahr, blandt andet også MI, Thaler, Dalbo, Polaris, Stihl, Polars, Krampe med flere.

Læs også