Claas lancerer nye mejetærskere

Allerede i 2019 lancerede tyske Claas en helt ny generation af de kendte Lexion-mejetærskere og nu følger Claas op med lanceringen af 20 nye mejetærskere i en ny modelserie, Trion, der erstatter Tucano-serien.

Med lanceringen af 20 spritnye mejetærskere i modelserien, Trion, har Claas næsten fornyet hele sit mejetærskerprogram de seneste to år. I 2019 præsenterede fabrikken deres nye Lexion-program i Frankrig og i dag de spritnye Trion-tærskere, som kan leveres i en model 500-, 600- og 700-serie.

Under mottoet »Passer til din bedrift« tilbydes Claas Trion-mejetærskerne i et stort udvalg af varianter og funktioner, blandt andet fem og seks rysteres maskiner, hybrid-version med enkeltrotorer- og dobbeltrotorer maskiner.

Trion 500-mejetærskerserien er en fem APS-rystermaskine, som leveres i fire modeller. Model 520, 530 og 530 Montana samt 530 Terra Trac. Motorydelsen er fra 258 til 306 hk, 1.420 mm tærskeværk og tankkapaciteten er fra 8.000 til 9.000 liter.

 

Mange muligheder

Trion 600-serien er en seks APS-rystermaskine, der leveres i syv modeller. Model 640, 650, 650 Montana, 650 Terra Trac, 660 Montana, 660 Terra Trac. Motorydelsen er fra 306 til 408 hk, 1.700 mm tærskeværk og tankkapaciteten er fra 9.000 til 11.000 liter.

Flagskibsmodelserien Claas Trion 700 leveres både som enkeltrotor- eller dobbeltrotormaskine. De syv forskellige modeller i serien tilbydes i Terra Trac- eller Montana-versioner. Motorydelsen er fra 367 till 435 hk, APS-Hybrid tærskesystem, 1.420 mm tærskeværk og tankkapacitet er fra 10.500 til 12.000 liter.

Trion 500 og 600 har en dieselkapacitet på henholdsvis 600 og 800 liter, mens Trion 700 kan specificeres med en brændstoftank på 800 eller 1.000 liter og med 80 til 100 liters AdBlue.

 

Kabine med høj komfort

Trion-serien leveres med en ny kabine, der i forhold til Tucano-modeller har mere benplads og højde. Kabinen er udstyret med et lædersæde, som kan drejes 30 grader til begge sider for optimal arbejdsposition.

Derudover leveres kabinen med fodstøtter, større for- og sideruder med smallere A-søjler, der giver et godt udsyn. 12-tommer Cebis-terminal med HD-skærm, som sikrer god læsbarhed under alle lysforhold.

Cemos Dialog og Cemos Automatic er nu integreret i Cebis. Terminalen kan betjenes via berøringsskærmen og drejekontakter. Det er også muligt at få adgang til alle tærskeenheder og rengøringsindstillinger ved hjælp af direkte adgangsknapper til højre på betjeningsarmlæn. Derudover har den nye kabine en 30-liters køleboks, 360-graders LED-belysningspakke og 360-graders vinduesvisker.

Tilbydes til høsten 2022

De nye Trion-mejetærskere velegnet til ethvert marked, uanset om det er i Europa, Nordamerika eller Sydafrika. Maskiner henvender sig til kundesegmenter lige fra den traditionsbevidste familiegård til præstationsorienterede og højteknologiske større gårde og maskinstationer.

Uanset om det er et spørgsmål om at opfylde kravene til 200 hektars bedrifter eller maskinstationer med et årligt høstareal på 7.00 hektar, kan Trion-serien klare opgaven, eller om terrænet er kuperet eller helt fladt.

Alle Trio-modeller kan leveres til de europæiske markeder med øjeblikkelig virkning og kan bestilles til høsten 2022. Introduktionen af modelprogrammet til Nordamerika og Rusland er planlagt til høsten 2023.

Hele sortimentet af Tucano 300-, 400- og 500-serietærskerne vil fortsat blive fremstillet og solgt i Rusland, indtil Trion-serien lanceres.

 

Læs også