John Deere udvider partnerskabet med Kramp

John Deere og Kramp udvider deres samarbejde i Europa til endnu flere lande fra den 1. februar. Pressefoto
Det er et godt stykke tid siden, at John Deere og Kramp indgik en aftale om reservedelslevering til flere lande i Europa. Nu udvides samarbejdet yderligere med endnu flere lande.
Efter den vellykkede lancering mellem John Deere og Kramp i Tyskland, Spanien, Frankrig og Polen, har John Deere udvidet sit samarbejde med Kramp til Ungarn, Estland, Bulgarien og Finland fra den 1. februar.
- John Deere og Kramp deler et fælles sæt værdier, der sætter kvalitet og kundeservice i højsædet, siger Paul Leathem, der er direktør for John Deeres After Market og Customer Solutions i Europa, og fortsætter:
- Det er afgørende at give en god kundeoplevelse med alle John Deeres produkter og det kan vi sikre med vores samarbejde med Kramp, slutter han.