Kverneland Geospread-sprederserien bliver opdateret med nyt design og nye funktioner, der vil øge brugervenligheden og mulighederne indenfor præcisionslandbruget. Ifølge Kverneland findes der en Geospread-spreder til alle bedrifter, og mulighederne med Geospread sikre, at selv de højeste krav til præcisionslandbrug kan opnås.

- Spredning handler om præcision. Du vil være sikker på, at produktet, der tildeles, er perfekt fordelt, så det optimale udbytte er inden for rækkevidde, hvilket giver værdi fra hvert granulat. Kverneland Geospread-sprederne giver brugerne mulighed for hurtigt og nemt at optimere sprederindstillingerne efter måling af gødningens faktiske egenskaber, forklarer Linda Segers, marketingchef for Kverneland, og tilføjer:

- Det fulde fokus er på hvad du spreder, og ikke på hvad det hedder, som ellers ofte ligger til grund for indstilling af andre spredere. Det resulterer i en mere præcis indstilling af Kverneland-sprederne og fører dermed også til et meget mere præcist spredebillede, påpeger hun.

Fokus på holdbarhed og rengøringsevne

For at forbedre rengøringsmuligheden på de store Geospread-spredere er det fra sæson 2022 nu muligt at åbne bagkofangeren, for at opnå nemmere og hurtigere rengøring samt vedligeholdelse. De nydesignede stænkskærme giver en god beskyttelse af spredeenheden fra vand og snavs, som kommer fra traktorens hjul.

Brug af slidte spredevinger skaber risiko for at forringe spredebilledet og potentielt risiko for reduceret spredekvalitet og udbytte. Til dem som spreder store mængder tilbydes nu Duplex spredevinger med et ekstra kromkarbidbelægningslag. De nye spredevinger er ekstremt slidstærke, så levetiden og muligheden for det bedste sprederesultat øges markant.

CL-Geospread kommer nu også et ExactLine kantspredeudstyr til montering i venstre side. Dermed er det også nu muligt at bruge CL-Geospread som frontmonteret spreder.

Til sæson 2023 får Geospread-tallerkensprederne, som leveres i tre modeller et nyt brugerdesign, der gør det nemmere at indstille og kalibrere sprederen.

Til sæson 2023 får Geospread-tallerkensprederne, som leveres i tre modeller et nyt brugerdesign, der gør det nemmere at indstille og kalibrere sprederen.

Forberedt til fremtiden

Til sæson 2023 vil der komme en helt ny brugerflade på Geospread, som øger brugervenligheden ud fra øget fokus på et intuitivt og logisk design. Nye funktioner omfatter blandt andet forudindstillinger for de forskellige arbejdsopgaver, lettere service og diagnostik samt understøttelse af et digitalt elektronisk vaterpas for at kunne nivellere sprederen med den hydrauliske topstang fra traktorens førerhus.

De faktiske egenskaber for hvert parti gødning er forskellige, selvom navnet på produktet og mærket er det samme. Kverneland måler de fysiske egenskaber af hver batch gødning med rystekassen og litervægten for at bestemme granulatstørrelsesfordelingen og den specifikke vægt (kg/l). Med den interaktive telefon-app og hjemmeside eller AutosetApp på IsoMatch Tellus-terminalerne, er det nemt at finde de optimale råd til hver type gødning for at maksimere præcision og nøjagtighed i spredemønsteret.

Med funktioner som Variable Rate Application og Multirate forbedres afgrødekvaliteten ud fra brug af tildelingskort, hvor den rette mængde spredes på rette sted. Med Geospread har man derfor også mulighed for at reducere sit efterafgrøde areal, som for mange landmænd kan udgøre et væsentligt areal.

Maskiner