Aerosem VT-rotorharvesåsæt fra Pöttinger med en arbejdsbredde på fem meter følges nu op med en ny seks meter Aerosem VT 6000 DD, der udstilles første gang på Agromek til ultimo november.
Den nye Pöttinger Aerosem VT seks meter rotorharvesåsæt er udstyret med en kraftig hjulpakker med en diameter på 800 mm, der reducerer bulldozer-effekten (rullemodstanden), og jorden bliver via dækmønstret komprimeret i striber tilsvarende såskærsafstanden på 12,5 centimeter.
Aerosem VT 6000 DD er udstyret med en såsædstank på 4.600 liter. Tanken er opdelt på langs i kørselsretning 50/50, der giver mulighed for samsåning af korn og gødning eller for at benytte hele tanken til såsæd. Den aflange tank giver god tilgang til påfyldning og tømning.
- Det nye Aerosem VT-6000 DD-rotorharvesåsæt er testet og udviklet i Danmark, og vi viser rotorharven frem første på Agromek-udstillingen. Det er en såkombination, der passer perfekt til det danske marked, siger Lars Andreasen, direktør for Pöttinger Scandinavia ApS, og bemærker, at der allerede nu er solgt flere af de nye seks meters versioner til det danske marked.