Ekstra kompakte baller med ny Case IH presser

Den nye Case IH LB 424 XLD-presser producerer ekstra kompakte 120 gange 70 cm baller og presseren leverer 10 procent forøgelse af densiteten, der giver bedre ballekvalitet, håndtering, transport og lagring samt lavere driftsomkostninger.

Case IH har udvidet serien af storballepressere med af en ny model i 120 gange 70 cm segmentet. LB 424 XLD producerer 260 cm lange baller, der er op til 10 procent tungere end dem fra den eksisterende LB 424 XL-presser, der fortsat tilbydes.

- Denne nye model er tiltænkt kunder, der har brug for ekstra kompakte, perfekt formede, ensartede store firkantballer, der kan opnå maksimal vægt og er nemme at håndtere. udtaler Michael Jankowski, Case IH Product Marketing Manager.

De ekstra kompakte baller skyldes hovedsageligt LB 424 XLDs forstærkede stempel med et kompressionstryk på 400 kN, en forøgelse på 27 procent sammenlignet med LB 424 XL. Presseren har kraftige, lodretstående V-formede støttevanger fremstillet af 33 procent tykkere 8 mm stål, sammen med fire sektionsopdelte forstærkningsplader i stedet for to.

Presser i alle høstafgrøder

Case IH LB 424 XLD er robust og alsidig og kan derfor køre i alle høstafgrøder. Presseren har forstærkede sidelåger på ballekammeret, der er dobbelt så stive som dem på LB 424 XL. Toplågens vanger er også kraftigere og stivere, mens ballekammerets front og bund som standard har slidplader i Hardox-stål, der er ekstremt slidstærke og holdbare.

Desuden har presseren to større, 140 mm-diameter hydrauliske pressecylindre, der presser med 113 procent mere kraft på sidelågerne, og de har en dybere profil, der øger stivheden og fordeler det ekstra tryk ensartet. De større hydraulikcylindre øger også kraften på toplågen med 25 procent, og to ekstra komprimeringsarme sørger for, at trykket fordeles ensartet.

Hastighed justeres fra traktoren

Ligesom den eksisterende LB 424 XL-presser, som den har mange dele til fælles med, forbedrer LB 424 XLD-produktiviteten ved at justere traktorens hastighed, og ved at registrere data om vægt, volumen og fugtighed via Case IHs AFS-Connect-teknologi. Begge modeller har det ekstra stærke TwinePro-bindeapparat, der eliminerer garnrester i foderet. De har også flere funktioner, som gør vedligeholdelsen nemmere, automatisk smøring, centralt smøresystem, plads til 32 garnruller og direkte adgang til servicepunkter.

Case IH serien med storballepressere består nu af fem maskiner, inklusive to 120 gange 70 cm modeller, den nye LB 424 XLD og den eksisterende LB 424 XL, der begge fås i Packer og Rotor Cutter-versioner. De passer ind mellem 80 gange 70 cm LB 324 XL, der kun fås i Packer Cutter-version, 80 gange 90 cm LB 334 XL, der fås i Packer, Packer Cutter eller Rotor Cutter-version, sammen med de største 120 gange 90 cm LB 434 XL Packer og Rotor Cutter-modeller.

Læs også