Optimer høsten med New Hollands Uptime Warranty

Det er vigtigt at være klar til den kommende høstsæson. New Holland tilbyder en del programmer og kurser, der gør høstpiloten i stand til at udnytte mejetærskeren mange funktioner og dem, som køber en New Holland-mejetærsker, er automatisk med i New Hollands Harvest Masters program.

- Udover at New Holland laver brugerkurser kort før høst for nye, såvel som erfarne piloter, har vi en række systemer, som kører lige bag facaden. Disse interne systemer aktiveres, hvis uheldet skulle være ude, eller hvis noget på mejetærskeren ikke helt er som det skal være. Alt dette markedsfører vi under navnet Uptime Warranty, som blev lanceret i Danmark for et par år siden, siger Tonny H. Grønne, sales manager, New Holland Agriculture fra CNH Denmark A/S.

En New Holland-mejetærsker er i dag en særdeles avanceret tærsker. En lang række funktioner kan automatiseres, så det sikres, at tærskerne performer optimalt i alle afgrøder. En stor andel af de New Holland-mejetærskere, der sælges i dag, er udstyret med IntelliSense, som automatisk og kontinuerligt indstiller maskinens tærske- og udskillelsessystemer, baseret på målinger maskinen foretager hvert 20. sekund, mens der høstes.

Udover IntelliSense tilbyder New Holland også alle, der køber en mejetærsker, at være med i Harvest Masters-programmet. Programmet indeholder en stærk support-pakke, hvor der ydes teknisk support med ekstra høj prioritet fra et dedikeret team, fast-track til reservedelslevering, pilottræning og opfølgning efter sæsonen, ligesom piloten også får adgang til en dedikeret høst-hotline, hvor piloten kan få tips og tricks til optimering af performance og kapacitet.

- For at få fuldt udbytte af IntelliSense og andre automatiseringssystemer, er det en god ide at deltage i pilotkursus, som New Holland tilbyder i samarbejde med forhandlere. Hvert år indbyder vi kunder, der har købt ny New Holland-mejetærsker og deres piloter til et brugerkursus. Disse brugerkurser varer én dag og afholdes hos udvalgte forhandlere flere steder i Danmark, fortæller Tonny H. Grønne, sales manager, New Holland Agriculture fra CNH Denmark A/S.

Uptime Warranty

- På vores brugerkurser undervises piloterne blandt andet i brug af alle mejetærskerens funktioner som afgrødeindstillinger, spildmåling og beregning, udbytte- og fugtmåling samt kalibrering. Der vil selvfølgelig også være fokus på optimering af kapaciteten samt sikkerhed og korrekt vedligeholdelse. Deltagerne vil også blive introduceret i datahåndtering, således alle høstdata fra mejetærskeren opsamles gennem høsten og overføres til videre behandling og analyse i MyPLM-Connect fra New Holland, forklarer Tonny H. Grønne.

- Udover at New Holland laver brugerkurser kort før høst for nye såvel som erfarne piloter, har vi en række systemer, som kører lige bag facaden. Disse interne systemer aktiveres, hvis uheldet skulle være ude, eller hvis noget på mejetærskeren ikke helt er, som det skal være. Alt dette markedsfører vi under navnet Uptime Warranty, som blev lanceret i Danmark for et par år siden. New Holland tilpasser og udbygger til stadighed indholdet af systemet, for at sikre vores kunder de bedst mulige rammer og for at bevare oppetiden på hele den aktive mejetærskerflåde, siger han.

Kontaktes automatisk

- Control Room Services er blandt andet en del af systemet, hvor alle maskiner, som er udstyret med telematik, automatisk kontaktes via New Holland-forhandleren, hvis der opstår en alarm på maskinen. Det er herved muligt at hjælpe før skaden sker. I praksis er der sat en række IT-regler op i et system, hvis en maskine får en alarm, alarmeres medarbejdere hos New Holland i Zedelgem, som kontakter den lokale New Holland-forhandler med en løsning, og derved kan vi være på forkant med problemløsning på maskinen, påpeger han, og tilføjer:

- Telematik på maskinerne muliggør også at den lokale New Holland-forhandler eventuelt kan logge på en maskine og hjælpe en fører på maskinen videre, uden nødvendigvis at skulle aflægge et besøg i marken. Dette er både hurtigere og billigere for alle parter.

- Derudover har alle de lidt større mejetærskerserier som CR, CX7, CX8 og CH handlet fra sæson 2020 og frem, udvidede reklamationsret på drivlinjen. Det vil sige at mejetærskerne er dækket i første leveår med fuld reklamationsret og i år 2 og 3 har drivlinje dækning i maksimalt 1.200 motortimer. Dette gælder motoren, efterbehandlingsudstyret, drivlinjen til fremdrift, så som hydrostat-anlæg, gearkasse og slutdrev. New Holland har introduceret Uptime Warranty med stor succes som standard, for det giver ro i sindet og tryghed hos vores kunder, slutter Tonny H. Grønne.

Læs også