Minigraver kan noget, de andre ikke kan

Bogetoft Anlæg-, Skov- og Gravearbejde har fået ny minigraver, der – efter ejers udsagn – kan alt.

Takeuchi 325 - minigraveren skal udstilles på Kloakmessen inden, Rasmus Bogetoft får den hjem på matriklen.

Rasmus Bogetoft, ejer af Bogetoft Anlæg-, Skov- og Gravearbejde beliggende nord for Årslev glæder sig til sidst i januar, hvor han får sin nyindkøbte Takeuchi 325 minigraver hjem på matriklen.

- Den har været længe undervejs, så det bliver spændende at få den hjem og komme i gang med arbejdet, når lige den har været udstillet på Kloakmessen, fortæller han.

Fuld udstyrspakke

Minigraveren er en tre tons Takeuchi 325 med fuldt udstyr, hvilket blandt andet vil sige kompakt tilt-rotator med stor styring, hvilket ifølge Rasmus Bogetoft er en stor fordel, da han dermed selv kan prioritere, hvor maskinen skal fokusere sine kræfter.

- Kører jeg for eksempel og renser render op, tager det ofte så meget olie, at det ikke er muligt at grave samtidig med, at der køres, uden at der holdes jævnlige pauser. Der kan jeg indstille maskinen, så den prioriterer og fordeler olieforbruget, så jeg kan køre stille og roligt fremad, samtidig med, at der graves.

- Derudover har jeg tilvalgt et 360 graders kamera, der gør, at jeg kan se hele maskinen i fugleperspektiv inde fra kabinen. Det øger vores sikkerhed, da alle blinde vinkler er på kameraet, påpeger Rasmus Bogetoft og fremhæver endvidere muligheden for at lave 3D projekter.

- Det er ret smart.

- Her kan bygherre komme med en usb, hvor hele projektet er indtegnet, og så får jeg det op må maskinstyringsskærmen. Det betyder, at vi slipper for at gå med målebånd og hele tiden have fokus på at nivellere. Maskinen fortæller hvor, hvornår og hvordan projektherren har tænkt projektet, og så er det bare at følge anvisningerne.

Det gælder om at skille sig ud

- Jeg har altid fået at vide af min helt gamle mester, at det gælder om at skille sig ud, kunne noget, de andre ikke kan og være den første til at tilbyde en løsning.

- Det prøver jeg at efterleve, og med den her minigraver, der synes jeg faktisk, at det går helt godt, siger Rasmus Bogetoft med et smil.

Takeuchi TB325R

  • Compacttilt CTR3 tiltrotator og SVAB styresystem
  • Vægt med udstyr cirka 2.650 kg derfor perfekt til traileren
  • LED lyspakke med Blitz, tonede ruder, kamera på arm
  • MOBA 2D grave system
  • GPS tracking, startspærre I nøgle (sikkerhed for tyveri)
  • Købt hos Øbakke A/S

Læs også