Claas har produceret 40.000 finsnittere

40.000 Jaguar-finsnittere er rullet ud af samlebåndet på Claas fabrikken i Harsewinkel. I dag er Claas markedsledende på finsnitter-salget i Europa.
På Claas-fabrikken i Harsewinkel i Tyskland har Claas produceret 40.000 Jaguar-finsnittere, en milepæl for fabrikken, der siden 1973 har produceret finsnittere.
Nummer 40.000 blev en Claas Jaguar 960 med Terra Trac-finsnitter, der nu er udstyret med bælter direkte fra fabrikken.
Claas har siden 1973 produceret finsnittere, og i dag er fabrikken markedsledende på finsnittere i Europa.
Allerede tre år efter at den første finsnitter i 1973 rullede ud af samlebåndet i Harsewinkel, introducerede Claas næste generation i 1976, Jaguar 80 SF, der havde en række forbedringer, men i 1983 rykkede fabrikken for alvor med fire nye Jaguar-snittere og blev med et salg på 7.000 enheder markedsleder i Europa.
Ti år efter blev Jaguar 800-serien lanceret, og i 2008 blev 900-serien lanceret.