Det er kunden, der er i centrum
HCP vil være lokalt forankret igennem selvstændige forhandlere med respekt for kunden og en lynhurtig service, der sikrer, at varen og servicen kommer hurtigst muligt og billigst muligt ud til kunden.

- Vores opgave er at sikre, at varen og servicen kommer hurtigst muligt og billigst muligt ud til kunden. Vi er et hold, der arbejder sammen på alle niveauer. Og HCP er en traditionel importør, som tror på den selvstændige forhandler, der spiller med på holdet, siger Christopher Kiær, der er bestyrelsesformand og hovedaktionær i HCP. Foto: Per Jørgensen.
H.C. Petersen & Co. Eftf. A/S (HCP) importerer og distribuerer maskiner til landbrugssektoren og den grønne sektor til hele det nordiske marked. Virksomheden har lokationer i Danmark, Norge, Sverige og Finland og tilbyder et bredt produktprogram, der sælges gennem mere end 100 lokale forhandlere.
- Vores opgave er at sikre, at varen og servicen kommer hurtigst muligt og billigst muligt ud til kunden. Vi er et hold, der arbejder sammen på alle niveauer. Og HCP er en traditionel importør, som tror på den selvstændige forhandler, der spiller med på holdet, siger Christopher Kiær, der er bestyrelsesformand og hovedaktionær i HCP.
- Vores sigte lige nu er, at med de store forandringer maskinbranchen er inde i, er vores analyse, at vi skal konsolidere os, - ikke via store maskinforretninger, men via selvstændige forretninger, som har fokus på hele HCP-værdikæden.
- Vores tese er at arbejde med begrebet lokal forankring, hvor kunderne er i centrum og via stærke lokale forhandlere at kunne yde en lynhurtig service, også til andre mærker, selvom de ikke er en del af HCPs store maskinprogram, forklarer han.
Ny forhandler på Fyn
For at styrke positionen på Fyn har HCP netop indgået en samarbejdsaftale med O. Søndergaard og Sønner.
- Vores mål var at finde en stærk forankret forhandler og servicepartner på Fyn og det fandt vi hos O. Søndergaard og Sønner. Den nordfynske maskinforretning i Nr. Højrup Fyn har tidligere forhandlet Deutz Fahr i årene fra 2000 til 2013 og var i den periode en del af HCP, siger Christopher Kiær.
- Vores samarbejde skal sikre, at O. Søndergaard og Sønner er en levedygtig maskinforretning og vi er stolte over at kunne binde os til den erfaring, som O. Søndergaard & Sønner har i området. Forretningen skal drives videre i den ånd, som altid har kendetegnet maskinforretningen og HCP føler ikke at have købt en del af O. Søndergaard & Sønner, man at vi i fællesskab har investeret i et bæredygtigt fremtidigt samarbejde.
O. Søndergaard & Sønner har flere mangeårige samarbejdsaftaler, som fortsætter uændrede, ligesom den gule og den røde linje fra Schäffer, hvor samarbejdet med Helms har stærke rødder hos O. Søndergaard & Sønner.
- Ligeledes fortsætter forhandlingen af Lemkens produkter, ligesom der naturligvis fortsat ydes opbakning med service og reservedele til Valtra. En service der ydes af de samme montører som hidtil, idet der ikke sker ændringer i personalestaben, forklarer Lars og Anders Søndergaard.
Tredje generation
Det store program fra HCP, der udover Deutz Fahr, tæller Iseki, Pronar, Zetor med videre, vil blive en del af det fremtidige samarbejde med O. Søndergaard & Sønner.
- Vi er tredje generation i forretningen O. Søndergaard og Sønner, så det er en stor beslutning for os at indgå samarbejde med anden part. Vi glæder os til at komme i gang med samarbejdet med HCP som medspiller, lyder det fra Anders og Lars Søndergaard.
Begge påpeger, at de er overbevist om, at tiltaget vil styrke deres forretning til at modstå fremtidens udfordringer i en branche, hvor der i øjeblikket er en voldsom tilpasning. Med tiltaget bliver de samtidig en del af et større nordisk netværk.
Gennemsigtighed er vigtig
- Vi kigger rigtig meget på forhandlerudvikling. Vi har set, der er store forandringer i forhandlernettet. Vi arbejder med en 60 km-afstand mellem hvert servicested. Det, tror jeg, er rigtigt i fremtiden, siger Christopher Kiær.
- Som traditionel importør kigger vi meget på gennemsigtigheden i vores organisation. Der skal være sammenhængskraft mellem os, forhandleren og kunden. Det betyder, vi kan hjælpe vores forhandlere og kunder bedst muligt.
- Er vi færdige med forhandlerudvikling? Nej, vi bliver aldrig færdige og vi kigger hele tiden på nye muligheder. Vi har cirka 100 forhandlere på nordisk plan, så vi står med et godt fundament at bygge videre på, i den del af forretningen. Alle vores nordiske forhandlere skal kunne arbejde sammen på tværs af landene, så hvis en forhandler har en brugt traktor i Danmark, skal han have mulighed for at afsætte den indenfor vores nordiske forhandlernet.
Var med til første bestyrelsesmøde som tolvårig
Christopher Kiær er sjette generation i HCP, der har været i familiens eje helt tilbage til 1870, hvor tiptipoldefar Heinrich Christian Petersen startede virksomheden på Slotsholmen i København.
Christopher, der er 40 år, er bestyrelsesformand og hovedaktionær i HCP og han fortæller med et smil på læben, at han som tolvårig deltog i virksomhedens bestyrelsesmøde første gang.