bannerPos

Firmaer afholder »drop-in« maskindemonstrationer

17-09-2019 13:01

Så er der mulighed for at afprøve den nye Fendt Vario 942 eller en Fendt Vario 724 i marken, samt se om Dal-Bo’s TriMax udfører et godt stykke arbejde i stubmarkerne.

Hvis du kunne tænke dig at afprøve den nye Fendt Vario 942 eller en Fendt Vario 724 i marken, og samtidigt se om Dal-Bo’s TriMax udfører et godt stykke arbejde i stubmarkerne, så sørger TBS og Dal-Bo nu for at ønsket kan blive indfriet.

De to firmaer afholder nemlig en række markdemonstrationer efter ”drop-in” princippet rundt om i Jylland. De første finder sted fredag d. 20.09 på Lundhedevej 28 ved Grindsted og næste gang man kører er på tirsdag d. 24.09 på Lhombrevej ved Breth i Barrit.

Tid og sted for de næste demonstrationer offentliggøres på firmaernes Facebooksider. Alle steder køres der fra kl. 11 – 15.

Fra 246 til 415 hk til test

Den nye Fendt Vario 942 med 415 hk er – skriver firmaerne i fælles pressemeddelelse - allerede berømt for sin banebrydende teknologi og suveræne brændstoføkonomi.

- De fleste har nok læst om den, men kun de færreste, har haft lejlighed til at prøve den. Det får de nu!  Fra mellemklassen bliver det en Fendt Vario 724 med 246 hk, der skal prøve kræfter med stubharverne. Fendt kalder selv modellen for det ideelle miks af manøvredygtighed, præcision, driftssikkerhed, funktionalitet, komfort og køreglæde. Den påstand kan deltagerne også teste, lyder det.

Samtidig kan deltagerne teste de traktorer i realistiske forhold.

- Det siger ikke ret meget om traktorernes praktiske evner at køre rundt på bar mark. Derfor har TBS fået Dal-Bo til at stille op med deres TriMax stubharver. Deres harvetænder er fordelt på 3 rækker med 27 cm tandafstand og en harvedybde fra 5-30 cm. Harverne er velegnede i store mængder halm/afgrøderester, for med en rammehøjde på 85 cm stopper den ikke til. For at sikre harvetænderne kan TriMax udrustes med 2D­udløser, så harvetænderne ikke skades ved påkørsel af jordfaste sten.

- Som det er tilfældet med Fendt Vario 942 er der heller ikke mange, der har set den bugserede TriMax 630 i arbejde. Modellen blev første gang vist på Agritechnica 2017, så også her er der noget nyt at se, lyder det.

Vil have stoppet udledning til Øresund permanent

I sidste øjeblik blev udledningen af 290.000 kubikmeter forurenende spildevand til Øresund udsat til efteråret. Udledningen bør dog stoppes permanent, lyder det fra både Danmarks Naturfredningsforening og Bæredygtigt Landbrug.

Nye klima-robuste hybridsorter

Et GUDP-projekt, Hybrimax, har som målsætning at fremavle nye hybridsorter i rug og roer, der forener høje udbytte med et lavt forbrug af pesticider.

Uændret Nord-West-notering

Nord-West-noteringen ligger på uændrede 54 euro, imens noteringen for otte kilo-grise ligeledes befinder sig på uændrede 35,5 euro.

Stor græskaravane tager på Danmarksturné

De orange græsmaskiner fra Kuhn kommer i juni forbi flere danske byer spredt over hele landet.

100 procent af svinene overlevede i forsøg med ny ASF-vaccine

Britiske forskere er kommet et skridt tættere på at udvikle en vital vaccine mod afrikansk svinepest (ASF), skriver PigProgress. I en nylig undersøgelse overlevede 100 procent af de svin, der var immuniseret med den nye vaccine, en dødelig dosis ASF-virus.
Side 1 af 1846 (36906 artikler)Prev1234567184418451846Next