Det kan ses på udbyttet, når gyllen placeres majsafgrøderne. Det viser forsøg hos Seges, som Martin Mikkelsen fra Seges PlanteInnovation, tog udgangspunkt i, i forbindelse med sit indlæg ”Startgødning og placeret gylle til majs”, som han fremlagde som indlægsholder forleden hos Varde Maskinstation A/S, der havde inviteret til kundedag på maskinstationen.


Eksempelvis viser forsøg over årene 2003 – 2017 med placeret fosfor til majs, at merudbyttet pr. hektar har være t op til 8 hkg.

Herefter gennemgik Martin Mikkelsen forsøg med forskellige former for startgødning, hvor resultaterne generelt viste stigende udbytte i takt med flere kilo forfor placeret pr. hektar i majsmarken.

-  Det er meget vigtigt, at startgødningen indeholder ammoniumskvælstof, lød en af konklusionerne fra Martin Mikkelsen, der samtidig konstaterede, at der ikke er påvist kvalitetsforskelle i flydende gødning kontra faste gødningstyper.
 

Jordprofil og køreskader

Traktorer og tunge landbrugsmaskiner kan give både mindre, men også større og i visse tilfælde uoprettelige skader i afgrøderne.

Netop jordpakning og køreskader var blandt emnerne hos en af de øvrige indlægsholdere, Kirstine Damgaard Petersen fra Sagro i Esbjerg.

I sit indlæg ”Jordstruktur i græs og majs, cikorie, proteingræs, biogas” kom hun ind på forskellige emner – herunder skader i forbindelse med kørsel og arbejde med tungt maskinel i marken.

Herunder forskellen på øvre og nedre skader, hvor selve traktoren skader alene med sit dæktryk på de øverste 20 centimeter af jordlaget.

-  Hér er det dæktrykket, der går sig gældende, så få styr på dæktrykket, konstaterede Kirstine Damgaard Petersen.

Hun gennemgik også fordele og ulemper omkring dæk kontra bælter. For mens dæk pakker jorden, så både pakker og forskyder bælter jorden, hvilket kan give sværere og ikke genoprettelige skader.
 

Ny selskabsform

Da Varde Maskinstation så dagens lys i 1967 blev virksomheden oprettet som et A.m.b.A. Dengang var den type andelsselskaber udbredte og ret almindelige inden for maskinstationsbranchen – men tiderne har ændret sig.

-  Vi har konstateret, andelsbevægelsen har spillet lidt fallit inden for maskinstationer, lød det fra bestyrelsesformand for Varde Maskinstation, Laust Bendix Jensen, der på kundemødet forklarede, at det er baggrunden for at maskinstationen nu har A/S som efternavn – altså omdannet til et aktieselskab.

Og det er ikke den eneste udvikling, der på det seneste er sket.

Som ny leder af den stadigt voksende entreprenørafdeling i Varde Maskinstation A/S er ansat René Christensen.

 

Maskiner