168 kursister har vinteren igennem været på GPS-kurser hos Fendt-forhandleren TBS Maskinpower.
TBS Maskinpower, der har fire afdelinger i Jylland, har igennem vinteren haft 168 kursister på GPS-kurser, for at uddanne traktorpiloterne til bedre at udnytte de mange muligheder Fendts GPS-systemer giver.
Kursister har tilbragt en dag i selskab med Fendt-specialisten Gert Jensen og fået en grundig indføring i teorien om systemerne og deres anvendelse. Men endnu vigtigere har de også haft lejlighed til at afprøve teorien i praksis, for TBS Maskinpower havde rullet en stribe demotraktorer frem til kursisterne.
De fik blandt meget andet afprøvet ISOBUS-funktionerne og aktuelle emner som Section Control og variabel tildeling.
Deler viden
- Systemerne er brugervenlige og der er ingen af kursisterne, der ikke i forvejen kunne anvende dem, men der er så utrolig mange muligheder, at de fleste om ikke alle får noget med sig hjem fra sådan en dag, siger Gert Jensen, der var kursusleder hos TBS Maskinpower.
Han fortæller også, at deltagerne lærer af hinanden og der deles erfaringer på kryds og tværs blandt kursisterne.
- Nogle har konkrete udfordringer fra praksis, som andre måske allerede har løst, og sådan får vi alle noget ud af en kursusdag, forklarer han.
Det er ikke første gang TBS Maskinpower afvikler GPS-kurser og spørgelysten sidste år var størst omkring VarioDoc dokumentationsmulighederne, men i år var interessen for at lære om Fendts nye AutoGuide system Contur Assistent.