John Deere med fire bælter
Også John Deere har på det seneste været i marken med nyheder. Det foregik ved et arrangement ved Fredericia.

Ved John Deere-arrangementet hos Kring Agro ved Fredericia blev denne model 8410 med fire bælter vist for første gang og kunne prøvekøres med dette Väderstad Carrier redskab.
Landmænd fra hele landet havde forleden lejlighed til hos Kring Agro ved Fredericia at se de mange John Deere-nyheder fra Agritechnica-udstillingen i Hannover sidste efterår i drift og få en prøvetur på det store demonstrationsareal.
Det gjaldt eksemplarer af såvel 6M- og 6R-serien, 7R-serien og 8R- samt 8RX-serien, hvoraf den nye John Deere firebæltetraktor blev vist for første gang i Danmark.
8-serien leveres også i en ren hjultraktor, 8R, som er en to-bæltetraktor med modelbetegnelse 8RT. Serien spænder i hk-området fra 295 til flagskibsmodellen 8410R med hele 458 hk.