Mere komfortabel Gator

Den nye John Deere Gator har kabine med sæder i kvalitet som bilsæder til op til tre personer ved terrængående kørsel.

John Deeres nye Premium model XUV 865R Gator er den mest komfortable model i selskabets populære sortiment af terrængående transportere. Denne dieseldrevne model på 23 hk afløser model XUV 865M, med mulighed for endnu større udstyrsmuligheder og inklusive et luksuriøst kabinemiljø.

Standardspecifikationerne inkluderer konstant variabel transmission med »on-demand« 4-hjulstræk, servostyring, uafhængigt ophæng på alle fire hjul samt et elektrisk system forberedt til tilbehør.

Den lydsvage komplet udstyrede kabine har sæder i kvalitet som bilsæder til op til tre personer ved terrængående kørsel samt letbetjente dørhåndtag, forrude som kan åbnes helt og et velgennemprøvet effektivt varme-, ventilations- og airconditionsystem.

Derudover er kabinen udstyret med et lækkert flødebrunt indtræk, som er blevet omdesignet i en mere ergonomisk fordelagtig retning, med brugervenlige betjeningselementer, bekvemt placeret centralt på instrumentpanelet. Det strømlinede tag leder vandet til yderkanterne, og både de kraftige frontlygter og baglygterne er placeret under tagkanten, hvor de sidder godt beskyttet.

R-modellens specifikationer omfatter desuden en komplet lukket kabine med en bred vifte af indbydende standardtilbehør inklusive justerbart 40/60 bænkesæde, justerbart rat, solskærme, vinduesvisker/vasker samt ledningsføring og stik til brug af tilbehør samt led-lygter med fjernlys og nærlys.

50 km i timen

XUV 865R Gator er drevet af en 854 ccm 3-cylindret væskekølet OHV dieselmotor, der yder 23 hk ved 3600 o/min med en tophastighed på 50 km/t i det høje gearområde. Det ægte 4WD system har et automatisk låsende frontdifferentiale og elektronisk vippekontakt på instrumentbrættet for let betjening.

Ladet er udført i et robust kompositmateriale, som er støjreducerende og rust- og buleresistent. Bagsmækken er udstyret med et smart håndtag, og baglygterne kan udstyres med effektiv beskyttelse som ekstraudstyr. Transportladet kan let konverteres til helt fladt lad, hvor ladsiderne afmonteres, og har en lastkapacitet på 454 kg, mens køretøjets trækkapacitet er på 900 kg, og nyttelasten er på 680 kg.

Endelig er nye John Deere XUV 865R Gator udstyres med en bred vifte af tilbehør lige fra sneskraber til spil, og den er desuden udstyret med en stor 42-liters brændstoftank.

Læs også