Stadil Smede- og Maskinforretning er flyttet.

- Lokalerne i Ulfborg var en  tidligere maskinforhandler, så de passede faktisk perfekt til vores forretning, fortæller medejer af Stadil Smede- & Maskinforretning, Michael Aarup.

- Vi har dog renoveret en del herude, inden vi for alvor flyttede ind sidste år.

Særligt på værkstedet mærker de den store forandring, og det er kun positivt for montørerne. Kim Birkkjær har været ansat ved Stadil Smede- & Maskinforretning som montør i seks år, og han kan mærke at den ekstra plads giver mere frihed for værkstedfolkene.

- Vi skal ikke flytte os for hinanden, for at vi hver især kan komme til og faciliteterne er meget bedre end i Stadil, fortæller Kim Birkkjær, der også fremhæver, at lageret er blevet større.

 – Vi har hele vores lager samlet her i Ulfborg, hvor det i Stadil lå flere forskellige steder – det gør arbejdsdagen meget nemmere.

 

- Vi afholder temaaften med fokus på Claas traktorer, da vi har et bredt program med nogle gode produkter, som vi meget gerne viser frem. Samtidig kan de kunder, der endnu ikke har set vores nye lokaler i Ulfborg få den oplevelse med.

Michael Aarup, medejer af Stadil Smede- & Maskinforretning

Stor udstillingshal

De nye lokaler har også betydet, at maskinforretningen har fået en flot stor udstillingshal, hvor nye maskiner kan vises frem samtidig med plads til nyere og brugte maskiner i haller i forlængelse af udstillingshallen.

- Vi har god mulighed for at vise vores kunder, hvad vi har af maskiner – både nye og brugte, som alle står under tag, fortælle Michael Aarup. Også kontorfaciliteterne og lageret er renoveret, så personalet har de bedste arbejdsbetingelser i dagligdagen.

Kom til temaaften

Der er naturligvis altid åbent hus Stadil Smede- & Maskinforretning i Ulfborg, men den 20. februar åbnes dørene til en særlig temaaften.

- Vi afholder temaaften med fokus på Claas traktorer, da vi har et bredt program med nogle gode produkter, som vi meget gerne viser frem. Samtidig kan de kunder, der endnu ikke har set vores nye lokaler i Ulfborg få den oplevelse med, fortæller Michael Aarup.

Temaaftenen foregår klokken 19.00 til 21.00.

teba

Maskiner