Corona-krisen har lukket mange forretninger ned i Danmark – dog ikke Brørup Traktor- & Maskincenter, hvor lastbilerne ruller ind på pladsen med nye polske landbrugsredskaber til forårsarbejdet
MASKINER Mens der er stille de fleste steder for tiden, ruller der stadigvæk lastbiler ind hos Brørup Traktor- & Maskincenter med bl.a. redskaber fra den polske producent MANDAM. Det er Svend Aage Jensen naturligvis glad for. Mange af redskaberne er nemlig slutsolgte, og kunderne har brug for dem til forårsarbejdet.
- Jeg synes faktisk, det er imponerende, at MANDAM har formået at organisere sig, så de kan holde gang i leveringen. De har også måttet foretage en hel masse for at minimere corona-smitterisikoen mellem deres medarbejdere, men de færdige redskaber læsses stort set som aftalt, og lastbilerne kommer frem, siger Svend Aage Jensen.
Et kig på de redskaber, der er leveret de seneste par uger, viser tydeligt, at landmænd over hele Danmark har forberedt sig på, at jorden trænger til lidt hjælp efter det våde efterår og den nærmest endnu værre vinter.
- Vi sælger traditionelt en del MANDAM-grubbere og også kraftige stub- og tallerkenharver, men i år er der flere redskaber til ”at gå dybt” end tidligere”, fortæller han. Også de enkeltrækkede undergrundsløsnere med buede skær til at sætte mellem traktoren og f.eks. et såsæt har der været stor efterspørgsel på. Faktisk så stor, at de fleste er blevet solgt inden de nåede frem til Brørup.
jba