bannerPos

Robot gør dyrkning af roer rentabel

Markrobotten FD20 kan så og renholde marker på op til 20 hektar. Den kører med en hastighed på 700 meter i timen og er godkendt til at køre uovervåget. Fotos: Henriette Lemvig

AF: HENRIETTE LEMVIG

FAGJOURNALIST
23-10-2019 09:28
Firmaet Farmdroid har med deres markrobot FD20 skabt mulighed for blandt andet at dyrke økologiske roer, da robotten både sår og renholder marker på op til 20 hektar.

Til trods for at de seneste ugers kraftige regnvejr gjorde det umuligt at køre i testmarken, fremviste Farmdroid i samarbejde med Yding Smedie og Maskiner i Horsens, der står for salg af markrobotten i Danmark og Sverige, tirsdag markrobotten FD20 – en autonom markrobot, der navigerer via satellitter og både sår og renholder afgrøden.

- Vi er selvfølgelig kede af, at vi ikke kan vise robotten i testmarken, hvor vi såede roer den 20. september, men jeg håber, at det alligevel viser meget godt, hvor effektiv maskinen er, at vi kører med lugeaggregatet her på en fast sandbund, sagde Kristian Warming, administrerende direktør i Farmdroid til de fremmødte interesserede landmænd og grøntsagsavlere.

Roer, raps og forskellige grøntsager

Farmdroid FD20 sår afgrøden og kender efterfølgende, hvor den enkelte afgrøde er placeret, hvilket gør den i stand til at radrense og luge både i og mellem rækkerne.

- De robotter, vi har ude at køre i år, er i roer og raps samt grøntsager, og her er der en stor besparelse – både økonomisk og tidsmæssigt – for både den økologiske og konventionelle landmand, lovede direktøren og uddybede, at det er udsorteringen der bestemmer, hvilke afgrøder robotten kan benyttes i.

- Indtil videre kan vi klare roer, raps og forskellige grøntsager, sagde Kristian Warming og forklarede, at robotten i dag kan håndtere frøstørrelser på 6-7 millimeter og derunder.

- Over den størrelse bliver frøene for store for udsorteringen, men det er et fokuspunkt, og vi arbejder på, at det også kan lade sig gøre med større frøstørrelser, sagde han.

FarmDroid data

FarmDroid er en innovativ markrobot, som hjælper landmænd og planteavlere med at reducere omkostninger til såning og renholdelse af afgrøder samtidig med, at det gøres CO2 neutralt og økologisk.

FarmDroid er en autonom letvægts-markrobot, der automatiserer såning og ukrudtsfjernelse på landbrugsjord. Det betyder, at jorden kan dyrkes økologisk, CO2-neutralt og uden risiko for at påføre jorden strukturskader fra tungt materiel.

Kilde: Firmaet Farmdroid

Første år i handlen

Udviklingen af robotten har været i gang siden 2011, og i år er første sæson, de kører kommercielt.

- Vi har produceret og solgt 12 i år. Og vi får gode tilbagemeldinger, forsikrede direktøren.

Blandt fordelene er især for økologerne, at der kan sås tidligt og luges mod ukrudt inden, dette kan ses.

- Mange økologer venter med at så, så jorden har en temperatur der gør, at roerne kommer hurtigt fra land og kan konkurrere med ukrudtet. Med FD20 er det muligt at så måske 14 dage før, end de ellers vil gøre, og dermed øges udbyttepotentialet, sagde Kristian Warming.

Han fremhævede også den lave vægt, der minimerer strukturskader, og brugen af grøn teknologi.

- Robotten er batteridrevet, hvor det er solceller, der leverer strømmen, så der er ingen udgift til diesel, lød det.

Tekniske detaljer

  • Afgrøder: Sukkerroer, foderroer og raps samt forskellige grøntsager
  • Kapacitet: 20 hektar
  • Jordtyper: JB1-JB7
  • Maks hældning: Maks. 8 grader
  • Arbejdsbredde: 3 meter
  • Solcellekapacitet: 1,6 kW
  • Batterikapacitet: 4,8 kWh
  • Hastighed: Ca. 700 meter i timen
  • Vægt: < 700 kilo
  • Pris: 450.000 kroner

Besparelse på 10.000 kroner pr. hektar

Ifølge direktøren har Seges lavet kalkuler over, hvad det koster på traditionel vis at renholde eksempelvis en roemark. Deraf udleder Farmdroid, at der er en besparelse på op til 10.000 kroner pr. hektar ved brug af robotten.

- Det er primært fordi, vi nu kan renholde rækkerne og kan gøre det præcist der, hvor det er allermest gunstigt. Vi sparer lønninger og kommer ud lige der, hvor det batter allermest, lød det fra Kristian Warming, der understregede, at robotten i en økologisk produktion vil være tilbagebetalt i løbet af to år.

Men også konventionelle planteavlere vil kunne have glæde af robotten.

- I dag er det 17 procent af vores kunder, der er konventionelle landmænd. Og selvom robotten er oplagt i økologisk produktion, så ser jeg også et stort marked for de konventionelle, da flere og flere bliver tvunget til mekaniske bekæmpelse efterhånden, som de kemiske hjælpemidler bliver færre, lød det fra Kristian Warming.

henriette@effektivtlandbrug.dk
telefon 40 21 97 57

Dimittend fra JU Århus vinder Årets Agrarøkonompris

”Fremtidens landbrug” er titlen på Jeppe Lykkegaard Christensens afslutningsopgave på Agrarøkonomstudiet, som han nu har vundet ”Årets Agrarøkonompris” med.

Vegetarer og landmænd skal i kødet på hinanden

Fremtidens landbrugsproduktion er til debat på Grindsted Landbrugsskole, når vegetarer og landmænd mødes.

Kyllingeproducent kan bygge større huse ved hjælp af god ventilation

Det er ikke et problem at ventilere et bredt og langt hønsehus, selvom det længe har været opfattelsen blandt mange. Det er kyllingeproducent Kjeld Andersen et godt eksempel på. Han bruger blandt andet selvrensende vekselvarmere i Skandinaviens største kyllingehus, der holder strøelsen og luften tør.

Nord-West-noteringen stiger igen-igen

Som ventet steg Nord-West-noteringen med en euro til 61 euro denne mandag. Det forventes, at den stiger til 63 euro i næste uge.

DLG får ny vicekoncerndirektør

Brian K. Mathiesen er DLG's nye vicekoncerndirektør for Group Finance & Accounting. Han tiltræder den 1. januar, og bliver en del af DLG's Group Management med ansvar for koncernens regnskabs- og controllingfunktion, skatteområdet og bogholderiet for koncernens danske selskaber.

JCB sætter ny verdensrekord med Fastrac Two-traktoren

JCB's Fastrac Two-traktor kan køre over 217 kilometer i timen i gennemsnit, hvilket gør det til verdens hurtigste traktor.

Tættere samarbejde om biogas-rådgivning skal give landmanden mere på bundlinjen

Landbrugets videnscenter Seges og rådgivningsvirksomheder i Dansk Landbrugsrådgivning går nu sammen om at styrke rådgivningen på biogasområdet.
Side 1 af 1696 (33913 artikler)Prev1234567169416951696Next