Der er udsigt til, at landbruget kan sænke kvælstofudledningen med op mod 140 tons om året efter godkendelser af 308 minivådområder. Det glæder leder for agroøkologi ved Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen. Men der er brug for en større indsats, mener han.
Tidligere på måneden kom det frem, at der er givet tilsagn til 308 minivådområder under den støtteordning, der var gældende i 2019. Og det glæder leder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen.
- Det glæder mig, at landbruget og landmændene på den måde har meldt ind. For jeg mener, at det her er et af de områder, som skal være med til at løse vores problemer med udledninger af kvælstof. Men jeg tænker, at der skal endnu mere gang i den på det her område. Men jeg ser det som en god start, siger Jørgen E. Olesen til Effektivt Landbrug.
Minivådområdeordningen fik en langsommelig start, blandt andet på grund af svære vilkår for etableringen og heraf følgende få ansøgninger fra landmænd. Og der er fortsat brug for, at man tager endnu hårdere fat på området, mener Jørgen E. Olesen.
- Det her skal skaleres noget mere op, hvis det skal lykkes at få det igennem. For alternativet er jo bare mange flere efterafgrøder, og efterafgrøder vil heller ikke en gang kunne gøre det. Men hvis vi skal nå i mål med det, skal vi have mange flere minivådområder, og nogle steder også kombinere det med større vådområder, for eksempel i ådalene, siger han.
Har haltet
De 308 nye minivådområder, der blev godkendt for 2019, var det klart største antal på et år, efter at der blot blev søgt om tilskud til 48 minivådområder i 2018. Og flere steder i landbruget har man længtes efter at komme i gang med projekterne.
- Det er godt, der endelig er kommet gang i det nu. Vi har fra landbruget efterlyst, at vi kunne komme i gang, og det har jo haltet lidt, siger formand for Djursland landboforening, Hans Gæmelke, til TV2 Østjylland.
Og det hviler ikke kun på landbruget, at det har haltet med at komme i gang, lyder det fra Jørgen E. Olesen.
- Som jeg har forstået det, har selve procedurerne med godkendelse og støtte og så videre også været for langsom. Så der er også brug for at optimere processen hele vejen rundt, siger han og uddyber:
- Så man kan jo også se på det ministerielle område og måske effektivisere processerne, så det her ikke strander. For det er jo ikke kun her, det haster. Det gælder jo i det hele taget i hele vores grønne omstilling.
Mere fleksibel kontrol
Fødevareminister Mogens Jensen (S) kom i december måned 2019 med en række tiltag, der skal gøre kontrollen med minivådområderne mere fleksibel, efter at de første erfaringer med kontrollen af minivådområder fra 2018-runden viste, at landmændene havde svært ved at rette op på for eksempel småfejl i deres ansøgninger.
- Jeg har gjort kontrollen med minivådområder mere fleksibel, så landmændene ikke skal frygte, at de ikke får støtte på grund af småting, som ikke har betydning for miljøeffekten, sagde Mogens Jensen tidligere på sensommeren.
I 2020 er der afsat 115 millioner kroner til ordningen om minivådområder. Denne ansøgningsrunde sluttede den 28. august. Det er endnu ikke klart, hvor mange ansøgninger, som oplandskonsulenterne har sendt afsted.
Når og hvis de ansøgte minivådområder står klar i forbindelse med 2019-ansøgningsrunden, vil det reducere kvælstofudledningen med op mod 140 tons om året. Pengene til projektet stammer fra EU's landdistriktsprogram.
henning@effektivtlandbrug.dk
telefon 61 20 96 66