Myndighed underkendt i sag om minivådområde

Med stemmerne 6-1 har Miljøklagenævnet underkendt Kystdirektoratets afvisning af at give godsejer Harald Krabbe lov til at etablere et minivådområde ved Frederiksdal Gods på Vestlolland.

Dermed har den langvarige sag taget en ny drejning, efter at Kystdirektoratet i sin tid afviste en ansøgning fra godset om at få lov til at anlægge et 365 gange 75 meter stort minivådområde, da anlægget ligger indenfor den såkaldte strandbeskyttelseslinje. Det er en linje, som skal beskytte åbne kyster og blandt andet sikre, at der ikke bliver bygget eller lavet andre ændringer på kysterne.

Derfor var det op til direktoratet at give dispensation til at byggeriet kunne komme i gang, hvilket myndigheden i marts 2020 afviste, til Harald Krabbes store ærgrelse.

- Alle er enige om at vi skal gøre noget i forhold til kvælstof, og det gør ondt i mit landmandshjerte at det ikke kan lade sig gøre her hos mig. Det er en no-brainer med et minivådområde her, lige før drænvandet løber ud i havet, sagde Harald Krabbe i november 2020, hvor han havde besøg af folketingspolitikerne René Christensen (DF) og Kasper Roug (S), der er formand og næstformand i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Fik politisk opbakning

Ingen af de to politikere kunne ved den lejlighed se noget til hinder for, at der kunne gives dispensation til anlægget.

- Landmænd vil gerne konvertere en kornmark til natur. Det er landbrugsjord, og her på denne mark vil et minivådområde ikke skæmme noget. Derfor virker det umiddelbart underligt, også set i lyset af hvad vi vil med biodiversiteten, lød det fra Kasper Roug (S).

Klar tale fra Miljøklagenævnet

Harald Krabbe valgte efterfølgende at gå videre med sagen via en klage til Miljøklagenævnet, der nu har behandlet sagen, og med stemmerne seks mod én har han fået medhold i sin klage.

- Flertallet har vurderet, at den samfundsmæssige værdi og den miljøforbedrende effekt, som minivådområdet vil medføre, i det konkrete tilfælde opvejer det ansøgtes visuelle påvirkning af kystlandskabet, skriver Miljøklagenævnet og fortsætter:

- Flertallet har herved lagt vægt på, at minivådområdet skal placeres bag et landdige, således at det ikke er synligt fra kysten, og at området i forvejen er præget af større tekniske installationer, herunder et pumpehus og en vindmøllepark.

- Flertallet har endvidere lagt vægt på, at minivådområdet har en relativ stor effekt i forhold til kvælstofreduktion. Flertallet finder på baggrund af det ovenstående, at en dispensation ikke vil medføre uønsket præcedensvirkning, hedder det videre.

Samtidig har Miljøklagenævnet pålagt Kystdirektoratet at lave en række vurderinger, skriver Folketidende.

Således skal direktoratet vurdere, om minivådområdet kan påvirke Natura 2000-området i Nakskov Fjord væsentligt eller skade en række plante- og dyrearter. Desuden skal direktoratet foretage en screening efter miljøvurderingsloven og vurdere, om projektet er omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse.

Det vurderes, at minivådområdet kan fjerne 1,1 tons kvælstof om året fra et opland på cirka 300 hektar jord.