Siger tak for mere gødning og betaler tilbage med et minivådområde

Kristian Kralshøj, Struer, skal inden længe have etableret et minivådområde på sin jord, som skal rense drænvand fra omkring 100 hektar jord.

Han har valgt at sige »ja tak« til et minivådområde på baggrund af Landbrugspakken, som gav ham lov til at bruge mere gødning.

På Strandbjerggaard ved Struer skal Kristian Karlshøj have etableret et minivådområde, som skal rense drænvand fra omkring 100 hektar jord. Her går gravemaskinerne inden længe i gang med at etablere et minivådområde. Dybeste punkt bliver 2,10 meter dybt.

Inden længe går store gravemaskiner i gang med at etablere et minivådområde et stenkast fra Limfjorden på Strandbjerggaard i Bremdal, nord for Struer.

Minivådområdet kommer til at fylde omkring en hektar og skal rense drænvand fra omkring 100 hektar jord.

Ejendommen drives af Kristian Karlshøj, hans hustru Maria og mor Kirsten Karlshøj.

Foruden Strandbjerggaard driver familien også Ausumgaard. To ejendomme med planteproduktion, slagtekyllinger, velfærdsgrise, biogasanlæg, for bare at nævne nogle af familiens aktiviteter.

Minivådområde en selvfølge

De første tanker til et minivådområde på Strandbjerggaard fik Kristian Karlshøj på baggrund af Fødevare og Landbrugspakken, som gjorde at landmænd må bruge mere gødning.

- Vi fik lov til at bruge mere kvælstof og forpligtede os dermed også til at etablere flere minivådområder, fortæller Kristian Karlshøj, som derfor så det som en fælles landmandsopgave at få udvasket kvælstof væk fra drænvandet inden det når Limfjorden.

Så da Lemvigegnens Landboforening kontaktede ham, var han heller ikke i tvivl. Hans konsulent Lene Gadgaard fik frie tøjler, hvis hun kunne finde et sted på Kristian Karlshøjs jord, hvor det ville give mening at etablere et minivådområde.

Vådt hjørne

Dagen kom, hvor Lene Gadgaard kom med et oplæg til, hvor et minivådområde kunne etableres. Præcis det samme sted som Kristian Karslhøj havde i tankerne.

På et hjørne af en mark, op imod træer og en grusvej.

- Hjørnet er i forvejen vådt og jeg avler ikke hvert år lige optimalt der. Så hvis det kan bidrage til at hjælpe de andre hektar og fremadrettet sikre et fornuftigt kredsløb, ved at vi har fået lov at bruge mere kvælstof, ser jeg det at etablere et minivådområde som en regning, som nu skal betales, for vi har jo forpligtet os til at etablere minivådområder, siger Kristian Karlshøj.

Mere natur

Han vil i alt skulle tage omkring 1,5 hektar ud af driften, hvilket er uden betydning fordi de resterende hektar med mere kvælstof kan dyrkes endnu mere effektivt, mener han.

Samtidig får Strandbjerggaard mere natur.

- Et minivådområde vil jo bidrage til naturoplevelsen på vores ejendom. At forskønne sin ejendom har jo også en værdi, fortæller Kristian Karlshøj.

Renser stort opland

På Strandbjerggaard har teamleder i miljøafdelingen ved Lemvigegnens Landboforening, Lene Gadgaard, stået for det praktiske omkring selve ansøgningen, hvor man endnu venter på det sidste »ja« fra Struer Kommune, hvilket Kristian Karlshøj forventer indenfor ganske kort tid.

Lene Gadgaard er en af 20 oplandskonsulenter. Konsulenter som hjælper landmænd med at finde gode løsninger for landmanden og vandmiljøet til for eksempel at etablere minivådområder.

- Vi har fra Lemvigegnens Landboforening tre projekter som har fået tilsagn. Det er alle forholdsvis store projekter. Der er Kristians på omkring en 1 hektar, så er der et på 1,3 hektar og et på 1,5 hektar. Så selvom tre ikke er mange i antal renser de drænvand for et stort opland, siger Lene Gadgaard.

Renser drænvand fra 100 hektar jord

Projektet ved Kristian Karlshøj kommer til at rense drænvand for omkring 100 hektar jord, som afvander til Limfjorden.
Et minivådområde bliver en meter dybere end selve drænene, så på Strandbjerggaard bliver det dybeste punkt 2,10 meter dybt. Rundt om anlægget laves en lille jordforhøjning på 30-40 centimeter.

Selve minivådområdet kommer til at bestå af tre bassiner, hvor man med det blotte øje kun ville kunne se en stribe planter, som adskiller de tre bassiner.

- Drænvandet løber ind i den ene ende. Det første bassin er et forrum, hvor blandt andet sandet falder til bunden. Man har regnet ud, hvor længe vandet skal stå i bassinerne, altså hvor stort minivådområdet er, før kvælstoffet er fordampet og vandet løber ud i den anden ende og i det her tilfælde ender i Limfjorden, forklarer Lene Gadgaard.


Omkostningsneutralt projekt

Rent økonomisk kalder Kristian Karlshøj projekt minivådområde for omkostningsneutralt.

- Tilskuddet er, at vi får anlægget betalt, siger han.

Kristian Karlshøj har indhentet tilbud fra tre entreprenører og det bliver Tipsmark Maskinstation ved Erik Loftager, som kommer til at stå for projektet. Et projekt Kristian Karlshøj ikke udelukker er det sidste af sin slags.

- Hvis det giver mening, kan jeg sagtens finde på at etablere et minivådområde mere.

Strandbjerggaard og Ausumgaard

Ejere: Maria og Kristian Karlshøj plus hans mor, Kirsten Karlshøj.

Beliggenhed: Strandbjerggaard ligger i Bremdal nord for Struer, mens Ausumgaard ligger ved Hjerm, syd for Struer.

Planteavl: 800 hektar jord, som lige nu lægges om til økologi.

Dyrehold: producerer 500.000 slagtekyllinger om året plus 200 velfærdsgrise. De øvrige svinestalde er lejet ud.

Øvrig produktion: Ejer og driver et opgraderet bio- og naturgasanlæg. Afholder to markeder årligt med omkring 15.000 besøgende.

Projekter: Er lige nu i gang med et projekt om at opformere en bestand af melorme. Og skal levere 500 kilo orme til videre forsøg til foråret.

Etableringen er i gang

48 minivådområder er på vej til at blive til en realitet og yderligere er på vej.

På nuværende tidspunkt er der søgt tilskud til 48 minivådområder, mens 267 mulige projekter stadig er i gang med at blive behandlet.

Ud af de 48, som har fået tilsagn om tilskud, er de første allerede i gang med at grave.

Målet er, at man frem mod 2021 skal have etableret mellem cirka 1.000 og 2.000 minivådområder, svarende til omkring 50-100 hektar opland.

Herudover skal der etableres omkring 5.000 hektar ny skov og 13.000 hektar vådområder.

Det hele som en del af de kollektive virkemidler. Virkemidler som skal benyttes på baggrund af, at landbruget har fået adgang til at bruge mere gødning.

Læs også