Igen strid om iltsvind

Det tørre og varme vejr har medført iltsvind i flere vandløb. Ifølge kritikere har landbruget en del af skylden for udviklingen, men den holder ikke, mener man hos Bæredygtigt Landbrug.

Miljøstyrelsen har været på sommertogt for at undersøge, hvor meget ilt, der strømmer igennem de danske farvande, og det så ikke godt ud fra et miljømæssigt synspunkt. Flere steder kunne styrelsen konstatere »kraftigt iltsvind«, blandt andet i dele af Limfjorden, Mariager Fjord og i det sydfynske øhav. 

For at komme iltsvind til livs, vil det kræve en kraftig reduktion i mængden af kvælstofudledning, mener professor ved Aarhus Universitet, Stiig Markager.

- Vi skal reducere udledningen af kvælstof yderligere, så vi går fra ca. 60.000 tons på landsplan i dag til ca. 42.000 tons fremover, hvis vi skal iltsvind til livs. Nogle steder, eksempelvis omkring de steder, som er ramt af iltsvind nu, er behovet større end andre steder, siger han til Jyllands-Posten. 

Men der er ingen grund til at kritisere hverken dansk landbrug eller landbrugspakken i relation til beretninger om iltsvind i den danske sommervarme, siger Flemming Fuglede fra Effektivt Landbrug. Ifølge organisationen er hovedårsagen til problemet enkelte steder udledningen af store mængder fosfor fra kloakvand via dårligt fungerende rensningsanlæg samt ophobning af fosfor i bundslammet. 

Samtidig udledes der stort set intet kvælstof på grund af tørken. Når koncentrationen af kvælstof er lav og koncentrationen af fosfor er høj, stortrives blågrønalgerne, da de har evnen til at optage kvælstof fra luften. De ligger i overfladevandet og skygger for andre alger.

- Mange politikere har imidlertid en automatreaktion, når der tales om iltsvind. De siger, at det er landbrugets skyld, og at Landbrugspakken er problemet. Det er ikke korrekt – og det ved vi helt faktuelt, det er ikke et spørgsmål om holdninger, siger Flemming Fuglede. 

BL: Fosfor er det reelle problem

Han henviser til Novana-rapporten, der udkom tidligere på året. Den viste, at udledningen af kvælstof til kystområderne rent faktisk faldt i det første år, hvor reglerne under landbrugspakken var i kraft, også korrigeret for nedbør. 

- Derfor taler blandt andre Stiig Markager mod bedre vidende. Men det var jo også selvsamme professor, som i sin tid forsøgte at bilde Folketingets miljø- og fødevareudvalg ind, at Landbrugspakken ville medføre merudledning af kvælstof, lyder det fra Flemming Fuglede. 

Markager påpeger, at mængden af næringsstoffer, som ender i havene igen, er steget siden landbrugspakken blev vedtaget i 2016. Men ifølge BL-formanden burde politikerne interessere sig for den egentlige udfordring: Fosfor-forurening forårsaget af dårligt renset kloakvand, der ødelægger søer og vandløb. Et af problemerne er den manglende måling af byområdernes udledning til det brakvand, hvor fersk- og saltvand mødes. 

- Vi burde alle sammen glæde os over, at danske landmænd endelig har fået lov til at give planterne den gødning, de har behov for – og vi burde sammen arbejde for, at målinger og ikke modeller skal ligge til grund for den fremtidige miljøregulering, så virkeligheden råder i stedet for myter, siger han.


 

Læs også