Nye krav om miljøledelse træder i kraft til næste år. Ifølge miljøkonsulent Kamilla From-Nielsen, er formålet at forebygge utilsigtet miljøpåvirkning omkring bedriften og uheld.
MILJØ Inden den 21. februar 2021 skal bedrifter med flere end 2.000 stipladser til slagtesvin, 750 stipladser til søer eller 40.000 stipladser til fjerkræ – have implementeret de nye krav om miljøledelse samt vedligeholdelses-, kontrol- og uddannelsesplaner.
Ifølge miljøkonsulent Kamilla From-Nielsen, Patriotisk Selskab, er det derfor nu, at man som husdyrproducent skal til at kigge på det, hvis man ikke allerede er i gang.
- Efter ikrafttrædelsesdatoen kan kommunen forlange dokumentation for, at kravene overholdes og kontrollere det ved tilsynsbesøg eller ved administrative tilsyn. Og hvis man ikke får nogen tilsynsbesøg, skal man indberette dokumentation for overholdelsen af kravene i slutningen af året – hvilket jo kræver, at man løbende dokumenterer overholdelsen, så man rent faktisk har noget at indberette, siger miljøkonsulenten.
Kamilla From-Nielsen opfordrer derfor til, at man deltager i Patriotisk Selskabs online møde for svineproducenter den 19. november. Her vil hun selv fortælle om, hvordan man på nemmest mulig vis lever op til kravene.
Hvad indebærer de nye krav?
Formålet med de nye krav er, ifølge miljøkonsulenten, at forebygge utilsigtet miljøpåvirkning omkring bedriften og uheld.
- For at lave et miljøledelsessystem, kræver det, at man formulerer en miljøpolitik, fastsætter miljømål og udarbejder en handlingsplan. Sidstnævnte kan udarbejdes og formuleres, så den samtidig dækker behovet for vedligeholdelses- og kontrolplaner. Miljøledelsessystemet skal evalueres mindst en gang om året – herunder skal mål og handlingsplanen tilpasses, fortæller Kamilla From-Nielsen og fortsætter:
- Kravet om uddannelsesplaner indebærer, at det for alle medarbejdere, der er tilknyttet virksomheden, skal dokumenteres, at de har gennemgået den nødvendige uddannelse til at udføre deres arbejde. Herudover skal det kunne dokumenteres, at de er instrueret i, hvad de skal gøre, hvis der sker en ulykke eller et uheld på ejendommen.
Få det bedste ud af det
Kamilla From-Nielsen påpeger, at hun er klar over, at de nye krav ikke nødvendigvis medfører jubel ude på bedrifterne, men hun mener også, at man lige så godt kan få det bedste ud af det.
- Om man er omfattet af de nye krav eller ej, kan det være en fordel med et miljøledelsessystem. Der er penge at spare på for eksempel energi, vand, foder, brændstof m.v. Derudover har arbejdet med miljø en positiv effekt på omverdenens opfattelse af landbruget. Der er desuden stor mulighed for at inkludere sine medarbejdere i arbejdet og give dem ansvar for dele af miljøledelsessystemet, fortæller hun og fortsætter:
- Miljøledelse kræver ikke nødvendigvis dyre investeringer. Det kan være, at man ønsker at reducere sit vand- eller brændstofforbrug det kommende år? Det kan også være, man gerne vil implementere nye tiltag, der kan gøre arbejdsmiljøet for medarbejderne bedre, fysisk eller psykisk? Måske har man mulighed for at udnytte overskudsvand eller -varme fra nærliggende industri – eller måske producerer bedriften selv overskudsvarme, der kan udnyttes af andre? Der er mange muligheder, og man kan arbejde med lige præcis det, der giver størst gevinst på bedriften.
Et værktøj frem for en byrde
Kamilla From-Nielsen understreger endvidere, at man skal undgå at gøre efterlevelsen af de nye krav for kompliceret.
- Der skal investeres tid i udformningen og tilpasningen af miljøledelsessystemet, men herefter bør den daglige håndtering simplificeres. Systemet skal være et værktøj frem for en byrde, som kan bruges til at skabe fokus på en miljømæssig og bæredygtig udvikling af bedriften – samtidig med at der kan være en økonomisk gulerod ved nogle af de miljøtiltag, der implementeres, afslutter hun.