Forhenværende minkavler fik dagens største bifald

Nordjyden Jan Ulrich er nu forhenværende minkavler. Han gik på scenen i Aarhus og fortalte om sine oplevelser med politi og Fødevarestyrelsen under tvangsaflivningen af sine 60.000 mink, da der var demonstrationer i både Aarhus og København.

- Vi har været igennem noget fuldstændigt håbløst. Vi er blevet mødt med påbud om, at vi skulle slå vores mink ned. Og vi er blevet lokket med hastebonusser og lokket med, at hvis vi slår ned, så får vi erstatning. Men vi ved ingenting – overhovedet. Vi har ikke engang fået nogen erstatning for det, vi har lavet indtil nu, forklarede den nordjyske landmand Jan Ulrich.
- Vi har været igennem noget fuldstændigt håbløst. Vi er blevet mødt med påbud om, at vi skulle slå vores mink ned. Og vi er blevet lokket med hastebonusser og lokket med, at hvis vi slår ned, så får vi erstatning. Men vi ved ingenting – overhovedet. Vi har ikke engang fået nogen erstatning for det, vi har lavet indtil nu, forklarede den nordjyske landmand Jan Ulrich.

- Vi minkavlere, vi ligger helt ned. Det skal I vide.

En synlig rørt – og nu forhenværende minkavler - Jan Ulrich fra Brønderslev - blev mødt af dagens største bifald, da han talte under grundlovsdemonstrationen i Aarhus for nylig.

- Vi har været igennem noget fuldstændigt håbløst. Vi er blevet mødt med påbud om, at vi skulle slå vores mink ned. Og vi er blevet lokket med hastebonusser og lokket med, at hvis vi slår ned, så får vi erstatning. Men vi ved ingenting – overhovedet. Vi har ikke engang fået nogen erstatning for det, vi har lavet indtil nu, forklarede den nordjyske landmand.

Han forklarede forsamlingen, der havde taget plads ved Musikhusets park, med kunstmusset Aros som baggrund, at han er blevet kimet ned af myndighederne i de seneste uger.

Stribe af opringninger

- Rigspolitiet har ringet klokken 21.30 om aftenen. Det første jeg tænker i sådan en situation er, om nogen af mine familiemedlemmer er kørt ned. Men det er ikke derfor, politiet ringer. De vil vide, om vi har flere mink tilbage.

- Det sker, selvom vi har lagt os ned og slået ihjel på statens betingelser. Vi har lavet afleveringsforretning med Fødevarestyrelsen. Således at der ligger dokumenter hos de offentlige myndigheder på, at vi er færdige.

- Efterfølgende, over otte-ti dage, der får vi en stribe opringninger. Sågar får vi opringninger fra Fødevarestyrelsen. Klokken 21. Klokken 21.30 og klokken 23.45 får vi opringninger fra Fødevarestyrelsen, efter at vi var gået i seng.

60.000 rådne mink på gårdspladsen

Også myndighedernes håndtering af de aflivede mink, kritiserede Jan Ulrich i sin tale.

- Vi har i forløbet kontaktet Daka og Fødevarestyrelsen og spurgt, om vi kunne få containere ud. Svaret var, at det kunne vi ikke. Vi havde 60.000 mink, der lå i en kæmpestor dynge. Det er groft ulovligt, det Fødevarestyrelsen siger, vi skal gøre.

- Som almindelige landmænd får vi bøder for to grise, der ligger forkert. Her har Fødevarestyrelsen 60.000 mink til at ligge i råddenskab, forklarede Jan Ulrich, der tilføjede, at styrelsens udsendte lastbiler bakker ind i råddenskaben og slæbte den ud på offentlig vej.

- To dage i træk rensede vi 2,8 km offentlig vej for råddenskab, for at vores medborgere ikke skulle blive smittet. SSI siger, minkene også smitter, når der er døde. Men de smitter åbenbart bare ikke, når de er tabt på motorvejene ved Hobro, konstaterede landmanden med henvisning til en sag om tabte mink på nordjyske motorveje.

Klappet tilbage på scenen

Efter sin tale, forlod landmanden scenen. Men han blev klappet tilbage.

- Jeg går normalt ikke med hat. Det gør jeg i dag. Og jeg letter gerne min hat for jer. Tak, lød det fra en synlig rørt nordjyde. Det ikke længere er minkavler.

 

Fra traktordemonstration i Aarhus og København

Det er gruppen Oprør fra Landet, der var arrangør af de to demonstrationer i København og Aarhus, og som ifølge egen beskrivelse var »imod magtmisbrug, manglende respekt for grundloven, demokratisk underskud – og for folkestyret!«.

Læs også

Lange udsigter til tempobonus for minkavlerne
Medie: Minklukninger koster kommune dyrt
Vestager afviser EU-forklaring om minkkompensation
Udspil: 15-17 milliarder på bordet til minkavlerne
Minkavler dybt chokeret over myndigheder
Vil holde tidligere minkansatte i landbruget