Der var fokus på den nuværende situation og hvordan minkavlerne kommer videre, da Sagro havde inviteret til informationsmøde i Herning tirsdag aften. Et møde, som blev gentaget onsdag i Holstebro og finder sted igen i næste uge i Esbjerg.

- Jeg synes, i skal give jer selv et kæmpe klap på skulderen. Jeg ville være edderspændt rasende hvis jeg var jer, og jeg ville slet ikke kunne være i det. Jeg synes, at i tager det utrolig pænt og jeg føler med jer hele vejen igennem. Så godt gået trods alt, lød det som en afsluttende bemærkning fra direktør i Byggeri & Teknik I/S, Flemming Hedegaard.

Han havde forinden gjort de tilhørende klogere på, hvad man skal være opmærksom på i forhold til, om bygningerne skal rages ned, eller om man vil anvende dem til noget andet eller bygge nyt.

Søg tilladelse inden

Det kræver en ny miljøgodkendelse, hvis tidligere minkavlere ønsker at bygge en svinestald eller lave en tidligere minkhal om til for eksempel køer, ved for eksempel at grave ud til gyllekanaler.

- Hvis man gør det inden det her kontinuitetsbrud, så har man nudriften fra de mink, man havde. Og det kan være nødvendigt at have i forhold til for eksempel naturen eller naboerne. Hvis man ligger lidt tæt på naturen, så har man nudriften, der gør, at man måske kan få godkendelsen, sagde Per Lousdal, miljørådgiver ved Sagro, og forklarede, at situationen straks vil blive en anden, hvis der er gået fire år eller man har revet sine minkhaller ned.

- Så hvis i overvejer at skulle have en ny animalsk produktion på ejendommen, så sørg for at søge, inden i får revet minkhallerne ned, lød opfordringen, inden ordet blev givet videre til Flemming Hedegaard, direktør i Byggeri & Teknik I/S, som opfordrede minkavlerne til at slå koldt vand i blodet og ikke begynde at rage bygningerne ned, før der ligger en aftale.

Klausuler

Som udgangspunkt er de mange minkhaller, der står rundt omkring i landet, lovlige, hvis de er opført lovlige, men der er også mange af de bygninger, som har en klausul, som for eksempel siger, at bygningerne skal gøres rene, når man ophører med dyrehold, eller at de skal rives ned.

- Det ligger i de forskellige godkendelser og tilladelser, i har fået. Der er også nogle af jer, der har et krav om, at bygningerne skal fjernes, når i ikke har dyr mere, sagde Flemming Hedegaard, og opfordrede avlerne til at være særdeles vågne i forhold til fremtidige udmeldinger fra myndighederne.

- Myndighederne pønser på, at den regel om, at i skal fjerne jeres bygninger, hvis i ikke har produktion, at den kan man lige lave en eller anden udsættelse på. Jeg kunne godt være bange for, at så behøver man ikke helt at tage hensyn til det her med at få erstatning for at nedrive bygninger, sagde Flemming Hedegaard.

- Normalt er det forholdsvis hurtig efter, at de skal pilles ned, men det arbejder man altså på at få en dispensation på i den her sammenhæng, lød det.

Tager tid at rage ned

Flemming Hedegaard gjorde opmærksom på, at minkavlerne ikke bare må rage deres bygninger ned. Det kræver en nedrivningstilladelse.

- Det kan godt være, at det lyder forholdsvis nemt lige at pille en 2-rækket hal ned. Det kan man hurtigt lige gøre, for man har ikke så meget andet at give sig til, men det er noget mere omstændeligt, end det lige lyder til. Det skal deponeres og bortskaffes, og der skal være skemaer og screeninger og alverdens ting og sager, så det er ikke noget, man bare gør, sagde Flemming Hedegaard, og kom med et aktuelt screenings-eksempel på nedbrydning af et anlæg med 2-rækkede haller til 4.900 tæver.

Her er der 244.420 kg eternit fra tag og hegn, 81.000 kg træ, 1.650.000 kg beton og 71.800 kg PVC fra vandslanger og gyllerender.

Omkostninger

En ting er tiden frem og tilbage fra lossepladsen med en trailer, som hurtigt kommer til at virke uoverskueligt, noget andet er prisen.

- Vi har været ude at hente en pris på at få fjernet minkfarmen her. Hvis vi kun tager farmen og ikke noget med pelsningshaller og maskinhus, så koster det over halvanden million for at fjerne sådan en, og det vil sige 300-350 kroner pr. tæve for at fjerne sådan en farm. Og jeg ved godt, at det lyder vanvittigt, men det er altså rigtig mange kilo, der skal fjernes.

- Der var en af jer, der før sagde, at vi skal efterlade det som en mark, og det har jeg ikke taget hensyn til her. Mange steder er der kørt fyldsand og sådan noget ind, og hvis det også skal fjernes, så er det endnu værre end det her, fortalte Flemming Hedegaard, og anbefalede tiløhørerne at tænke sig godt om, inden de selv vælger at rykke deres minkfarm ned.

- Det er ikke noget, man bare gør, og det er heller ikke noget, man bare gør uden omkostninger, lød det fra direktøren, som dog tror på, at enkelte materialer vil kunne genanvendes.

teba@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 55 15 87

Det blev der sagt:

Kopenhagen Fur i fortsat dialog med regeringen

Direktør ved Kopenhagen Fur, Sander Jacobsen, gjorde de tidligere minkavlere klogere på forhandlingerne om erstatning.

Aftalepartierne er enige om, at minkavlerne og følgeerhverv skal behandles som om, der er tale om ekspropriation, og minkavlerne skal derfor have fuld erstatning.

Lige nu lader det til, at man kommer til at kunne vælge mellem to modeller:

En fuld erstatning for permanent at lukke sin virksomhed, eller man kan vælge en dvaleordning, hvor man kigger ind i kompensation for 2021 med mulighed for at starte op igen på et senere tidspunkt.

Det forventes, at taksationskommissionen blive en del af det, hvor egne særlige forhold tages i betragtning.

- Som ramme rundt omkring det hele forventer vi en politisk aftale på et eller andet tidspunkt, som vil fastlægge nogle principper for selve erstatningsopgørelsen, sagde Sander Jacobsen.

Han håber, at man har et billede af hovedelementerne i ordningen inden jul.

 

Tjek jeres forsikringer         

Minkmødet i Herning opfordrede også de tidligere avlere til at få tjekket op på deres forsikringer.

- Når i ikke har dyr mere, så er det ret vigtigt, at forsikringsselskabet ved, at i ikke har dyr mere, og hvis i heller ikke har nogen på lager, fordi de alle er røget i en container, så har i heller ikke nogen skind og værdier, der skal forsikres, sagde Flemming Hedegaard, og opfordrede til, at de tidligere minkavlere får ringet til deres forsikringsselskab og får sørget for, at de forsikringer, man har, passer til det, man har tilbage.

 

Kan bygningerne bruges til andet dyrehold?

Per Lousdal, miljørådgiver ved Sagro, forklarede de tilhørende, at der er få muligheder, hvis man ønsker et lille dyrehold uden, at man skal have en ny miljøgodkendelse.

Det gælder blandt andet, hvis man ønsker at bruge sine bygninger til for eksempel kvæg, får, geder eller heste. Her skal man dog være opmærksom på, at man ikke må lave godkendelsespligtige ændringer.

- Det vil sige, at man ikke må begynde at grave op og lave gyllekanaler, så reelt kun dybstrøelse, sagde Per Lousdal og gjorde opmærksom på, at hvis man vælger muligheden uden en ny miljøgodkendelse, vil det kun give lov til 50 procent af de dyreenheder, man havde tilladelse til med minkene.

Det førte til et spørgsmål fra salen:

- Kan man konvertere miljøtilladelsen over på får, hvis man har noget afgræsning af naturarealer, spurgte Johan Mølby fra Herning.

Det kan man, lød det fra miljørådgiveren, som gjorde opmærksom på, at man udelukkende kan få halvdelen af dyreenhederne i får, og at man skal bruge bygningerne, som de er.

 

Advarsel til minkavlerne

Advokat Jesper Theilmann, Tellus, gjorde det klart, at de tidligere minkavlere ikke må begynde at rage deres minkhaller ned, før bedriften er blevet vurderet.

- I må ikke handle overilet. Man må for guds skyld ikke begynde at foretage ændringer på de enkelte bedrifter, sagde Jesper Theilmann. Heller ikke selvom man er afklaret med, at bygningerne skal væk.

I den forbindelse kom Jesper Theilmann med en advarsel om firmaer, direkte henvendt til minkavlere, som tilbyder at vurdere bedriftens værdi.

- Det er alt, alt for tidligt, for vi ved ikke, hvor erstatningsudmålingen ender henne, så det er i bedste fald spildte penge at begynde med det, sagde Jesper Theilmann.

Minksagen