Minkavlere sagsøger staten: - Påbuddet var retsstridigt
Tre tidligere minkavlere har sagsøgt staten med støtte fra Bæredygtigt Landbrug for beslutningen om at aflive alle mink i 2020. Sagen starter i Glostrup Byret tirsdag 18. november 2025.
Ifølge Bæredygtigt Landbrug kan sagen få principiel betydning. Arkivfoto: Tenna Bang
Tre tidligere minkavlere repræsenteret af Bæredygtigt Landbrug stævnede i 2022 Fødevarestyrelsen. Retssagen begynder i Glostrup Byret den 18. november 2025 og handler om det historiske påbud om at aflive alle danske mink.
Det oplyser Bæredygtigt Landbrug i en pressemeddelelse.
- Det er vores opfattelse, at påbuddet om nedslagtningen af mink som meddelt af regeringen på pressemødet den 4. november 2020 og skriftligt af Fødevarestyrelsen den 6. november er retsstridigt og har krænket minkavlernes grundlæggende menneskerettigheder, siger Oskar Verdoner Møller, seniorjurist i Bæredygtigt Landbrug.
Et grundlæggende brud
Beslutningen om at slå alle mink ned blev som bekendt truffet, før der forelå lovhjemmel. Det er ifølge Bæredygtigt Landbrug et brud på de mest grundlæggende principper for myndigheders magtudøvelse.
- I en retsstat kan myndighederne ikke gribe ind over for borgernes ejendom og erhverv uden lovgrundlag, siger Oskar Verdoner Møller og tilføjer:
- Gør man det alligevel, er det et alvorligt brud på de principper, som Danmark er forpligtet til at overholde både efter Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Sagen handler om mere end mink
Selvom sagen tager udgangspunkt i minkerhvervet, handler den ifølge Bæredygtigt Landbrug og minkavlerne om noget langt større: Retssikkerheden for alle borgere.
- Denne sag skal afklare, hvor grænsen går for statens indgreb. Hvis staten kan handle uden lovhjemmel i én sag, kan det ske igen i en anden, siger Oskar Verdoner Møller.
Sagen handler i sin kerne om beskyttelse af den private ejendomsret. Domstolen skal tage stilling til, om staten med påbuddet har krænket rettigheder beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions 1. Tillægsprotokol, artikel 1, og om denne krænkelse udløser en symbolsk godtgørelse efter art. 41 i Den Europæiske Menneskeretskonvention.
Sagen kan ifølge organisationen få principiel betydning, idet den kan slå fast, at staten skal respektere de grundlæggende menneskerettigheder også under fremtidige kriser.
