Sommerdagene kan være grå, kølige og våde, og hænger på en måde lidt vemodigt sammen med kragerne, når de sidder i landskabet med deres uskønne stemmer. De sorte fugle er ikke elsket af alle, men alligevel en del af vores naturs sammenhængskraft.

Højt på en gren en krage sad. Ja, vi ser ofte gråkragen sidde højt i et træ og spejde efter ubevogtede reder eller andet spiseligt. Den kan dog ses i næsten alle habitater og situationer, da den ikke er kræsen og spiser næsten alle fødeemner, den kan finde.

Selvom det ikke ser sådan ud, så er gråkragen medlem af spurvefamilien. Dens vingefang er lige over en meter, længden er lige under en meter, og den vejer cirka 600 gram.

Gråkragen har, lige som mange andre fuglearter, fået sit navn efter dens kald. Sådan et ord kaldes et onomatopoietikon, der betyder »lydefterlignende ord«. Kaldet er et hæst »kraa-kraa«.

Artens fjerdragt er grå, men den har sorte vinger, bryst og hoved. Den kan forveksles med andre sorte fugle, som allike, råge og ravn, men særligt sortkragen, der dog er helt sort.

De danske gråkrager er udprægede standfugle. Det betyder, at de bliver i Danmark hele året. Om vinteren får vi dog også besøg af fugle fra Skandinavien og helt fra Rusland.

Så kom en hæslig jæger. Han skød den stakkels krage. Sådan fortsætter børnesangen om den uheldige krage. Det passer nok meget godt med fortidens behandling af fuglen, der er blevet bekæmpet med gift og geværer. Bestanden af gråkrage vurderes nu til at være stabil.

Gråkragerne har – som de andre sorte fugle – et blakket ry. Det skyldes nok deres lidt dystre udseende, og at de har ufine vaner, som at plyndre andre fugles reder. Sidstnævnte er dog blevet tillagt mere betydning for bestandene, end det reelt har, så man kan roligt nyde de kloge krager og deres unikke bidrag til naturen.

Natur