Få en vild oplevelse sammen

Tag børnene med på opdagelse i en urørt skov. Prøv for eksempel at balancere på en væltet træstamme eller se, hvem der kan få øje på flest forskellige biller og svampe. Naturstyrelsen har lavet en guide med tips til aktiviteter med børn i urørte skove over hele landet.

De urørte skove ligner ikke de skove, de fleste af os kender. Træer og planter vokser mere vildt, og der ligger væltede træstammer i skovbunden, der ikke bliver fjernet. Her er der et sandt mylder af liv – for eksempel biller, edderkopper og svampe.

Det gør de urørte skove til en sjov legeplads, der kan udfordre alle dine sanser. Naturstyrelsen har derfor lavet en guide med tips til aktiviteter med børn i urørte skove over hele landet. Prøv for eksempel at balancere på en væltet træstamme, læg dig i skovbunden eller tag en bingoplade med i skoven og find forskellige arter.

- Der er så meget, du kan udforske i de vilde skove. En enkelt stamme eller stub er en hel lille verden i sig selv. Og mens børnene leder efter smådyr under barken, kan de voksne passende tage på svampejagt. Det døde træ i alle aldre, som der netop findes meget af i de urørte skove, er guf for en lang række svampe, siger Marie Roland, naturvejleder i Naturstyrelsen.

I den nye guide kan du se 32 udvalgte statslige skove, der er under forvandling til urørt skov. Nogle af skovområderne er vildere skove, der har ligget urørt i mange år, mens andre har været urørt i kortere tid.

Læs også

Landbrug og natur er smeltet sammen hos landmand
Byråd protesterer mod hegn om nye naturnationalparker
Forskere: Ulve er blevet dræbt af mennesker
- Det er vigtigt ikke at være bange for ukrudt
Millioner til nye minivådområder
Regeringen vil skabe naturjobs