De store græssere plejer naturen på Skovsgaard Gods

Helårsafgræsning var netop hovedtemaet, da Velasgruppen »NaturErfa« for nylig mødtes i fuldendte rammer i naturen ved Skovsgaard Gods, hvor heste og kreaturer plejer omkring halvdelen af herregårdens tilhørende landskab året rundt.

Velasgruppen »NaturErfa« mødtes for nylig i fuldendte rammer i naturen ved Skovsgaard Gods. Exmoor-ponyer er også en del af genforvildningsprojektet på Skovsgaard. Den »bidfri zone«, græsset under for eksempel en rose, giver læ for insekter. De giftige gule brandbæger er allerede på vej, men dem rør heste og kreaturer ikke. Med en fløjten får forvalteren hurtigt opmærksomheden fra en større del af flokken, der troligt og tillidsfuldt begiver sig i retning af gruppen af gæster. Med undtagelse af frostperioden, har græsset denne vinter hele tiden været i vækst. Kalvene ser også fine ud og dier stadig Græssernes møg er et mekka for møgbiller. Det er hensigten, at genforvildningsprojektet på Skovsgaard Gods skal bæres på de støttekroner og den natur som Danmarks Naturfredningsforening får ind. Dyrene har adgang til alle 200 hektar og bevæger sig dermed frit ad deres egne trampestier. Arealforvalter Kristian Graubæk er selv bosiddende på herregården og holder dagligt opsyn med samtlige dyr på Skovsgaard. Man oplever naturen helt tæt på, når man tager på tur i området omkring den gamle herregård på Sydlangeland. Dyrene æder ikke kun græs, men tager også for sig af vedplanter. Her et væltet piletræ, hvor dyrene har ædt af kvistene.

»Oplev naturen helt tæt på«.

Sådan lyder ordene blandt andet på hjemmesiden for Skovsgaard Gods.

Helt tæt på både natur og ikke mindst naturplejere kom deltagerne i Velas NaturErfa bestemt også ved årets første møde, hvor forsamlingen i de sydlangelandske hatbakker blev hilst velkommen af blandt andet lærker, stære, en rød glente, adskillige gæs, råvildt og harer, samt områdets græssende heste og kreaturer.

- Helårsgræsning er tit på tale, og det er baggrunden for at besøge Langeland i dag, introducerede chefkonsulent Birthe Thordahl fra Velas, inden hun gav ordet videre til arealforvalter Kristian Graubæk, der viste vej ud i Skovsgaards varierende natur, dyre- og planteliv.

 

250 hektar genforvildning

Ud af det knap 400 hektar store areal der er tilhørende Skovsgaard Gods, er omkring 250 hektar taget ud som projektareal til genforvildning, mens de resterende hektar i dag er forpagtet ud til en nabo – fortsat i økologisk drift.

- På de 200 hektar af projektarealet har vi i halvandet år haft 68 Skotsk Højlandskvæg og Murray Grey som helårsgræssere, mens vi i et år også har haft 8 Exmoor-ponyer på samme areal, fortæller Kristian Graubæk, der påpeger, at dyrene har adgang til hele arealet, hvorfor der ikke arbejdes i foldskift.

Formålet med helårsgræsningen er at gøre noget godt for biodiversitet, hvilket Kristian Graubæk, på trods af den korte tid med dyrene på arealerne, allerede har set flere synlige tegn på.

- Møgbillerne er allerede derude og har været i gang i tre uger. Stærene, der lever af møgbiller, er der derfor også nu, så naturen er i gang, siger forvalteren, der i forhold til målet med at genskabe naturens dynamikker henviser til, at møgbillerne ikke ville være til stede, hvis heste og kreaturer ikke var der.

Flot huld

Flokken af Exmoor-ponyer, syv hopper og en hingst, går samlet og roligt, mens Velas-gruppen betragter de, trods årstiden, meget trivelige heste på afstand.

- Vi tilskudsfodrer ikke dyrene, men har i stedet få dyr på et stort areal, fortæller Kristian Graubæk, der gør det klart, at der ikke ligger en klar målsætning om antal dyr fremover, men at der ikke er intention om omlægning af arealer.

Forvalteren viser blandt andet et areal, der ikke har været afpudset i to år nu. Vilde roser, ask, eg og æble skyder allerede frem her, og vil på en blæsende sommerdag give læ for blandt andet sommerfugle, ligesom den »bidfri zone«, græsset under for eksempel en rose, giver læ for insekter. I forhold til den økologiske integritet er det vigtigt med træer og buske, forklarer han.

Han bemærker endvidere, at den milde vinter ikke har gjort meget ved hestenes lidt for kraftige huld, selvom der i denne periode er noget dødbidning af græsset, indtil græsset igen tager fat.

- Dyrene blev tykke i sommers. Nu har de tabt sig, så man da kan se, at de har hofter, smiler forvalteren, der samtidig understreger, at han ikke på noget tidspunkt har været bekymret for at se forfangenhed.

- Hestene æder ikke alene græs, men også alle vedplanter der bidrager til det nødvendige strukturfoder for at holde maven i orden.

Fornuftigt foderoptag

Forvalteren fortæller videre, at også kvæget æder stort set alt, der er af vedplanter hele året, og han stopper op ved et væltet piletræ, hvor man netop kan se, hvordan dyrene har taget for sig af kvistene.

På arealerne er der også masser af eg og ahorn. Dem æder dyrene også hele året. Kun de gule brandbæger, rører heste og kreaturer ikke.

- Med undtagelse af frostperioden, har græsset også hele tiden været i vækst, så der har været rigeligt til, at dyrene har kunne klare sig på det. Kalvene ser også fine ud og dier stadig, så adfærden ser fornuftig ud. Det kan ikke ses, at det er vinter, konkluderer Kristian Graubæk, der er bosiddende på herregården og dagligt holder opsyn med samtlige dyr på sin tur over vidderne på en ATV.

- Jeg har også en drone, men det tager lang tid at sætte den op og flyvetiden er forholdsvis kort. Samtidig er det svært at se fra dronen, hvis et dyr ligger i et krat, fortæller forvalteren, der gør det klart, at det er dyrt, hvis man skal have et system, der virker.

 

Tillidsfulde kreaturer

De 68 kreaturer går i mindre og større flokke.

- En enkelt tyr går med et par køer alene, da der er en bro den ikke tør passere, men ellers går de overalt, fortæller Kristian Gravbæk.

Med en fløjten får han hurtigt opmærksomheden fra en større del af flokken, der troligt og tillidsfuldt begiver sig i retning af gruppen af gæster. Og de kommer helt tæt på – flere af dyrene lader sig endda klø i panden, inden de roligt passerer ad egne trampestier.

Videre på turen rundt mellem hegn og diger, tuer og vandhuller passerer gruppen et fangefoldssystem, hvorigennem køer og heste har fri passage videre til de efterfølgende arealer.

- Vi tvinger indirekte dyrene igennem fangefolden for at vænne dem til at gå igennem. Udelukkende for at sikre vores eget arbejdsmiljø, hvis det bliver nødvendigt at indfange og kontrollere dyrene, forklarer Kristian Graubæk om fangefolden, der er indkøbt i bred model, for at kreaturerne med de største horn også kan gå igennem.

Målet er mere natur

Hvordan økonomien kommer til at se ud for helårsafgræsning på herregårdens arealer, har forvalteren her i opstartsfasen naturligvis ikke de store tal på endnu. Det er dog ikke forventningen, at salg af heste eller slagtning af kreaturer, der ikke er planlagt til at ske hvert år, vil tælle meget.

Ifølge Kristian Graubæk er det hensigten, at genforvildningsprojektet skal bæres på de støttekroner og den natur som Danmarks Naturfredningsforening (ejerne af Skovsgaard Gods, red.) får ind.

Herudover skal pengene komme ind ad andre veje. For eksempel via rundvisninger, guidede turer og frivillige bidrag.

Læs også