Det er en skøn tid, hvor naturen stille vågner op efter sin vinterdvale. Hver dag er der nye arter, der dukker op igen – insekter, blomster og ikke mindst vores sangfugle.

Mange af de små fugle er ved at ankomme fra deres vinterophold i sydligere egne. De er tit meget små, ret sky og superhurtige, når de vimser forbi eller søger føde i vegetationen.

Derfor er det en stor hjælp at kunne kende fuglenes forskellige sangstemmer, hvis man vil vide, hvem der pipper i krattene. En af de sjove fuglearter, man kan lytte sig frem til i denne tid, er den rødtoppede fuglekonge.

Vores mindste fugl herhjemme er fuglekongen, som med en vægt på bare fem til syv gram er et fantastisk lille dyr. Endnu mere fantastisk er dens slægtning – den sjældne rødtoppede fuglekonge.

Arten er en smule større end fuglekongen, men med et vingefang på kun 13 til 16 centimeter og en længde på cirka 9 centimeter, er der alligevel tale om en rigtig dværg.

Den kendes i felten på den sorte øjenstribe, det hvide øjenbryn og på hannens kraftigt orangerøde stribe på issen. Den virker også frækkere og mere kontrastrig end den almindelige fuglekonge, der altid ser lidt overrasket ud, med dens tomme ansigtsudtryk.

Rødtoppet fuglekonge lever udelukkende af animalsk føde, som bladlus, edderkopper og insekter, der fanges med hurtige bevægelser i vegetationens tyndeste grene.

Den fine lille rødtop blev først fundet som sikker ynglefugl i 1961 i Kongelunden, men måske har den været i Sønderjylland før.

Sangen er – som hos fuglekonge – i en meget høj frekvens, så det kan være svært at høre den, hvis man er ældre eller har en høreskade. Dog er den ret let at lære at kende og ganske pågående.

Den rødtoppede fuglekonge synger i denne tid, og foretrækker områder med både nåletræer og løvtræer.

Natur