Banditten i det åbne land

Dyr er søde, rare og bløde. Det er den opfattelse, som de fleste af os har fået ind med modermælken og de eventyrlige film fra Disney.

Det er bare ikke altid sandt, og mange dyrearter har vaner og teknikker, som bestemt ikke passer ind i vores rosenrøde historie om de søde dyr. En af dem er den rødryggede tornskade.

Efter sit vinterophold i det sydlige Afrika, er den rødryggede tornskade vendt tilbage til et Danmark klædt i fuldt forårsflor. Den er en rigtig bandit, og ligner også et fjerklædt medlem af Bjørne-banden.

Hannen har tydelig sort øjenmaske, som en rigtig bandit bør have. Den har rødlig ryg, og issen er grå. Hunnen er, som det ofte ses i fugleverdenen, mere uanselig og gråbrun i fjerdragten.

Begge køn har det rovfugleagtige næb, og er kraftige af statur. Arten er cirka 17 centimeter lang, vingefanget er omkring 24-27 centimeter og den vejer op til 47 gram.

Herhjemme yngler også en anden art tornskade. Det er den store tornskade, der også bærer banditmasken, men ellers er klædt i sorte, hvide og grå farver. Den store fætter er dog desværre blevet meget sjælden, og der er kun omkring fem par tilbage.

Rødrygget tornskade foretrækker et åbent landskab med enkeltstående træer og buske, men findes også i skovlysninger. Herhjemme er den hyppigst forekommende i de østlige egne, hvor der normalt er mere lunt og tørt end mod vest.

Den sidder ofte i toppen af et træ eller en busk, hvor den spejder efter føde. Føden består af insekter, gnavere og småfugle.

Arten har en vane, der for os mennesker kan virke noget makaber. I perioder med overskud af føde, gemmer den forråd til dårlige tider, og den hamstrer ivrigt. Det gør den ved at spidde de hjælpeløse byttedyr på torne, så de kan hentes i dårlige tider med fødeknaphed.

Hold øje med banditten og dens forråd ude i naturen.

Læs også