Arealbegrænsninger skal sikre bedre køns- og aldersfordeling i hjorteflokke

Vildtforvaltningsrådet har indsendt en anbefaling til Miljøministeren om fremtidigt at supplere forvaltningen af hjortevildt med arealbegrænsninger. Gennemføres anbefalingerne, kommer de nye krav til at gælde i hele landet fra 2022.

- Der bliver simpelthen skudt for mange hjorte og især ældre hjorte, fordi jægerne gerne vil have trofæerne. Og så bliver der skudt for få hinder og kalve. Og oveni det ser vi jo et problem med markskader som bare er steget, fortæller Jan Eriksen, som er formand for Vildtforvaltningsrådet. Arkivfoto

 I 2004 blev Den Nationale Hjortevildtgruppe og 12 regionale hjortevildtgrupper dannet. Det skete blandt andet med det formål, at de skulle stå i spidsen for udbredelsen af især kronvildt i Danmark og sikre en større andel ældre hjorte i bestandene, samt reducere omfanget af markvildtskader. Tre år efter blev det besluttet at udvide opgaven til også at gælde dåvildt.

Her 16 år efter hjortevildtgrupperne så dagens lys, er der nu indsendt et forslag til miljøminister Lea Wermelin (A) om at supplere forvaltningen af hjortevildt med arealbegrænsninger.

Indstillingen er kommet fra Vildtforvaltningsrådet, som repræsenterer Landbrug & Fødevarer, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Skovforening og Friluftsrådet.

Alle på nær Danmarks Jægerforbund har bakket op om det nu indsendte forslag, som kom fra Den Nationale Hjortevildtgruppe, fordi de kunne se, at der på landsplan godt nok antalsmæssigt er kommet flere krondyr, men at der til stadighed er en skæv alders- og kønsfordeling samt større og større udfordringer med markskader.

Indstilling fra Vildtforvaltningsrådet

Hele snakken om arealbegrænsninger på dåhjorte og kronhjorte går flere år tilbage. Og gennem de seks år Jan Eriksen, Roskilde, har været formand for Vildtforvaltningsrådet, har snakken gået på, at der er en skæv afskydning.

- Der bliver simpelthen skudt for mange hjorte og især ældre hjorte, fordi jægerne gerne vil have trofæerne. Og så bliver der skudt for få hinder og kalve. Og oveni det ser vi jo et problem med markskader, som bare er steget, fortæller han.

Jan Eriksen står i spidsen for Vildtforvaltningsrådet, hvis opgave er at rådgive miljø- og fødevareministeren om jagt og vildtforvaltning. Rådet er blandt andet ansvarlige for indstillinger om ændringer af jagttider og har nu på foranledning af Den Nationale Hjortevildtgruppe indstillet en anbefaling om arealbegrænsninger på dåhjorte- og kronhjorte.

Én kronhjort pr. 100 hektar

Hvis ministeren vælger at gennemføre Vildtforvaltningsrådets anbefaling, betyder det, at der kommer arealbegrænsninger på kronhjorte- og dåhjorte.

I store træk er der lagt op til, at enhver jæger med jagtareal, der opfylder jagtlovens minimumskrav, har ret til at nedlægge en hjort pr. jagtsæson. Hvis man her ud over ønsker at skyde flere hjorte, kræver det et jagtareal på 100 hektar for yderligere at skyde en kronhjort, 200 hektar for at skyde to hjorte ud over den givne første og så videre.

For dåhjorte gælder samme system og her anbefales der en arealbegrænsning på 50 hektar.

Hvis ministeren vælger at gennemføre anbefalingerne, træder arealbegrænsningerne i kraft fra 2022 i hele landet.

Arealbegrænsninger kan ikke stå alene

AREALBEGRÆNSNINGER Vildtforvaltningsrådets indstilling om arealbegrænsninger til ministeren, bliver ikke den eneste ændring i forvaltningen af kronhjorte og dåhjorte, som bliver indstillet, hvis ministeren gennemfører anbefalingerne.

- Det er meget vigtigt at sige, at arealbegrænsninger ikke kan stå alene, fortæller Jan Eriksen, som er formand for Vildtforvaltningsrådet.

Set fra hans stol er arealbegrænsninger bare det første værktøj, man vil trække op af værktøjskassen. Det næste, og hvornår det kommer, er uvist, men kan hedde kvoter og ser man endnu længere ud i fremtiden, kan licensjagt muligvis også blive et af værktøjerne.

Dispensation kan blive en mulighed, men ikke med det første

AREALBEGRÆNSNINGER Bliver arealbegrænsningerne en realitet, vil de træde i kraft fra 2022 – gældende for hele landet.

- Som udgangspunkt kommer de til at gælde for hele landet, fortæller Jan Eriksen, formand for Vildforvaltningsrådet.

Han har stor ros og anerkendelse til de steder i landet, hvor man allerede er langt i forhold til problematikken om en skæv alders- og kønsfordeling. Blandt andet Thy, som allerede har vendt kurven. Jan Eriksen afviser heller ikke muligheden for, at sådanne områder på en eller anden vis vil kunne komme til at søge dispensation i fremtiden.

Han fastslår, at det kan blive en mulighed, men ikke som det første. Her vil hele landet blive pålagt arealbegrænsninger, hvis ministeren vil det.

Læs også