Landbrugs- og fødevarerådgivningsvirksomheden Boje & Ladekjær har fået Jesper Wind som partner.
Jesper har en baggrund fra landbrugsrådgivningen hos LandboSyd, som bl.a. digitaliseringschef og revisor, hvor han har haft fokus på at benytte data til at kvalificere beslutningstagningen. Derudover har han været regnskabschef ved ECCO.
Jesper er 30 år og bosat i Tønder. Han er oprindelig uddannet landmand, hvortil han efterfølgende har taget en HD i regnskab og økonomistyring, samt en kandidatgrad i revision og regnskab. Fritiden bruger han sammen med venner og familie - og jagt, som den store passion.