Nu kan årets medarbejder nomineres

- Hvad var dansk griseproduktion uden dygtige og engagerede medarbejdere?, spørger Landbrug & Fødevarer (L&F) på sin hjemmeside.

- Vi vil gerne hylde medarbejderne og kårer derfor, igen i år »Årets Medarbejder i Griseproduktion, 2022«, skriver L&F, som derfor efterlyser svineproducenter, som mener, de har medarbejdere, som er noget helt særligt.

I kåringen af »Årets Medarbejder« vil der blive lagt vægt på følgende: Høj faglig nysgerrighed, engagement i sit arbejde, gode sociale egenskaber samt evner at udvikle sig, skriver L&F, som dog nævner, at det ikke nødvendigvis behøver at være en medarbejder, der ønsker sig en lederkarriere.

Hvis du ønsker at indstille din medarbejder, så gør du ved at forfatte en kort beskrivelse af medarbejderen og hvorfor vedkommende fortjener titlen. Deadline for nominering er den 9. september 2022.

På samme måde er der mulighed for at indstille »Årets Elev i Griseproduktion 2022« samt en person, der fortjener »Årets Særlige Indsats i Griseproduktion 2022«.

Læs også