Niels Kenneth Østergård Scheel kan nu kalde sig sektordirektør for Økonomi & Virksomhedsledelse i Landbrug & Fødevarer.

Udover at være sektordirektør vil han fortsat varetage en række af sine opgaver som særlig rådgiver hos Landbrug & Fødevarer.

Økonomi & Virksomhedsledelse arbejder for, at landbrugserhvervet har en stærk økonomi, og at erhvervet er økonomisk rustet til at imødekomme de krav, der kommer fra forbrugere og lovgivere.

Det glæder formanden i sektorbestyrelsen for Økonomi & Virksomhedsledelse, Anders Harck, at Niels Kenneth Østergård Scheel skal stå i spidsen.

- Jeg glæder mig utrolig meget til samarbejdet med Niels Kenneth. Han har en kolossal viden om vores fagområde og vores samarbejdsflader, og så har han en unik evne til at tænke strategisk, binde det hele sammen og få ting til at flytte sig – til glæde og gavn for både Landbrug & Fødevarer og for vores medlemmer, siger Anders Harck.