32-årige Sara Ekknud Windell står nu i spidsen for Det Fynske Dyrskue som dyrskuechef. Hun afløser Alex Nielsen, som kun var på posten knapt et år.

Sara Ekknud kommer fra et job som kulturchef i musikhuset Odeon i Odense. Hun er cand.mag. og uddannet journalist.

Torben L. Povlsen, bestyrelsesformand for Fynsk Landbrugs Eventforening, ser frem til det kommende samarbejde.

- Sara er et kendt ansigt i Odense, og det har været helt væsentligt at finde en dyrskuechef, der er tæt på.

Sara Ekkund Windell har udover sin tid som kulturchef hos Odeon også tidligere været politisk aktiv i Venstre. Hun er gift med den konservative rådmand i Odense Kommune, Søren Windell.

Udstillere og samarbejdspartnere bydes til en snak med Sara Ekknud, når der er Åbent Landbrug på søndag på kvæggården Christiansborg ved Ørbæk.

Det Fynske Dyrskue finder sted 12.-14. juni.