Hjælp fra landbruget: Varmen er mere lokal

Gylle fra lokale landmænd er med til at gøre varmen mere bæredygtig. Arkivfoto.
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
374 husstande i Nordvestsjælland får mere bæredygtig varme, efter at SSF Energi har moderniseret anlægget. Det betyder nemlig, at varme- og elproduktionen er blevet mere lokal, baseret på restprodukter fra blandt andet landbruget og fødevareproducenter, lyder det i en pressemeddelelse fra Seges.
Specialkonsulent i Seges, Niels Østergaard, har bistået SSF Energi med moderniseringen og fintuningen af anlægget. Niels Østergaard er ekspert i biogas-anlæg og de biologiske processer, der foregår i biogasanlæggets store tanke og er hele forudsætningen for en succesfuld biogasproduktion.
- Øvelsen hos SSF Energi var en teknisk opgradering af anlægget. Samtidig ville vi reducere mængden af industriaffald til fordel for så mange lokale råvarer som muligt. Da området blev kortlagt, viste der sig at være gode, lokale råvarer til rådighed blandt andet fra en frugtplantage. Det kunne vi kombinere med gyllen fra lokale landbrug, som hele tiden har været en del af gasproduktionen, siger han.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.




































